2008
var et sort år for bilindustrien. Der blev i Italien solgt 13,3 % færre
biler i 2008 end i 2007.
Torsdag den 22. januar mødes bestyrelsen
i Fiat for at godkende regnskabet for 2008.
Fiat regner ikke med at markedet vender inden 2010, og en
storstilet introduktion af Alfa Romeo på det nordamerikanske marked er udskudt
til 2011. Kun 140.000 biler
I 2008 kom der kun 140.000
nye biler ud fra den store Fiat-fabrik Mirafiori i Torino. Det hidtil dårligste
år var tilbage i 2003, hvor der dog rullede 170.000 nye biler ud fra Mirafiori.
I 2007 blev der produceret 207.000 nye Fiat´er på Mirafiori.
Den
nye Fiat 500 fra 2007 er en kmpesucces, og har sammen med Fiat-arvingen
Lapo Elkann >> været med til at forny bilmærkets image.
 | -
Situationen er ikke længere holdbar for enkelte procucenter, der ikke kommer
over en kritisk tærskel. - Det er afgørende af være en
del af et samarbejde, der producerer 5,5 til 6 millioner biler om året.
Sådan
lyder begrundelsen fra Fiat-chefen Sergio Marchionne om baggrunden for, at Fiat
og Chrysler nu er så langt fremme i samarbejdsforhandlinger, at Fiat-aktien
i går blev suspenderet på den italienske børs.
Det usædvanlige
i historien er, at det er Fiat, der nu vil over 35% af Chrysler, mens den normale
historie i årtier har været, at andre fabrikker ville købe
sig ind i et kriseramt Fiat. Som aftalen ser ud nu, skal Fiat dog ikke ryste
om med så meget som en euro eller en dollar for andelen af Chrysler, der
til gengæld gratis får lov til at anvende den italienske bilfabriks
teknologi og know how om mindre og mere miløvenlige biler.
Marchionne er endnu mere lakonisk
om baggrunden for de nuværende forhandlinger: - Det vigtigste er
at overleve!
Finanacial Times skønner, at en aftale er på
plads i løbet af få dage, og at Chryslers interesse specielt er at
kunne udnytte Fiat´s erfaringer med både små og mellestore biler
- og specielt den europæiske viden og teknologi om lavt forbrug.
Fiat
vil på sin side kunne udnytte Chryslers store forhandler-net i USA, og på
den måde blive mere synlig på det amerikanske marked.
Fiat
Punto er den mest solgte bil i Italien

-syl | |