Arbejderne
på Alfa:
"Balilla"
og Angelo var et par af de tusinder, der måtte forlade ALFA i utide...
Hele 31 ALFA-ansatte gjorde karriere som parlamentsmedlemmer. Den sidste
var Luigi Malabarba, der var senator frem til 2006.
1910: Cirka 250
ansatte. 1919: 2.200 ansatte 1937: 6.000 2. Verdenskrig: Cirka 8.000
I 1982 arbejder der 19.000 i Arese - der da producerer fire modeller: Alfetta,
Nuova Giulietta, Alfa 6 og Alfetta GT og GTV. Nogle tusinder er i 1982 stadig
på arbejde på Portello, og i Pomigliano d´Arco arbejder der 8.000.
I
1982 er der i alt cirka 30.000 ALFA-ansatte.
Da ALFA sælges til
Fiat i 1986 er der 16.000 ansatte i hele virksomheden - året efter er 6.000 fyrede
(i en såkaldt "Integrationskasse" - en form for understøttelse
- hvor staten tråder til indtil virksomheder igen har brug for ansatte -
men ingen kom tilbage til ALFA...).
I 1994 er der 9.500 ansatte
samlet i Arese og i Pomigliano d´Arco.
I dag (maj 2010) er der
cirka 300 tilbage i Arese, mens der arbejder omkring 6.000 i Pomigliano d´Arco
- alle er i dag ansat i Fiat-imperiet >>.
Fiat
meddelte i efteråret 2009, at de sidste medarbejdere i Arese skal enten
fyres eller flyttes til Torino.
Mød nogle af dem, der arbejdede
på Alfa - på "Vatikanet"
i mit kvarter >>.
Eks-kommunisternes ARCI-kulturforening var
en af de barer, hvor de mange fyrede fra Alfa tilbragte - og nu i dag som ældre
herrer - stadig tilbringer fritiden der blev for meget af, da Prodi solgte ud
i 1986...
ALFA RØD - ROSSO ALFA ALFAs
røde farve har været uændret siden 1920´erne: HEX #A80401
| Artikel
fra juni 2010
Begyndelsen: Alfa Romeos oprindelse går tilbage til selskabet "Società
Italiana Automobili Darracq", der blev grundlagt i Napoli i 1906 med det erklærede
formål at lave økonomiske køretøjer.
Den franske iværksætter Alessandra
Darracq, der havde grundlagt sit imperium på cykelproduktion, opdagede dog hurtigt,
at Napoli var for langt fra "ALFArvej" - og veje i det hele taget! - og flyttede
i 1908 produktionen til Milano.
Svær begyndelse - ingen veje, ingen
købere!
Heller ikke i Milano var der for mange gode
veje til motoriseret trafik, men Darracq havde også glemt, at der ikke eksisterede
nogen italiensk middelklasse, der kunne købe økonomiske køretøjer.
På
det tidspunkt bestod Italien af fattige og af en lille men meget velhavende overklasse,
der så sandelig heller ikke ville have billige biler, men store luksuriøse køretøjer.
Så selskabet fik hurtigt problemer og erklærer sig insolvent i 1909. (Måske
ville de velhavende italienere hellere have Limousiner - fra den franske by Limoges
- men også Renault og Fiat var faktisk også allerede i 1908-1909 Darracqs konkurrenter…)
Portello bliver til Milanos bil-center
Virksomheden
lå altså fysisk fra 1908 på det område i Milano nordvestlige udkant, der hedder
Portello.
I 1910 overtog en gruppe forretningsmænd og ingeniører bilproduktionen
i selskabet A.L.F.A (Anonima Lombarda Fabbrica Automobili), der blev grundlagt
den 24. juni 1910.
Fra efteråret 1910 produceredes "ALFA HP" - en
bil med plads til seks personer, en motor på 4,1 liter og en tophastighed på
over 100 km/t. "HP" blev i alt produceret i cirka 300 eksemplarer, og én
af dem kan den dag i dag ses på ALFA
Romeos Museum i Arese nord for Milano >>.
 Copyright
for dette foto: www.traumautoarchiv.de
Ræs fra 1911
Året efter i 1911
præsenteres en racer-model - men en omfattende historie om ALFAs racerbiler med
"Cuore Sportivo" - et sportsligt hjerte - må du have lidt tålmodighed
med, for denne artikel vil primært holde sig til historien om ALFA og Milano :-)
Romeo kommer til i 1915
I 1915 endte
ALFA hos den napoletanske ingeniør Nicola Romeo og hans selskab "Accomandita Ing.
Nicola Romeo e Co.".
 Nicola
Romeo (Sant'Antimo 28 aprile 1876 – Magreglio v. Comosøen 15
agosto 1938)
Pengene til at købe ALFA i 1915 havde ingeniør Romeo tjent
ved at producere maskiner og udstyr til mineindustrien. I 1918 bliver navnet
til ALFA Romeo.
Portello-området var valgt og blev bibeholdt både
fordi det var et åbent område udenfor Milano, men også fordi det lå tæt ved Sempione-og
Gallerate-vejen - mod nord - mod rige lande som Schweiz og Frankrig. Fabrikken
blev bygget på et areal, hvor der i 1906 var blevet afholdt "Verdensudstilling
1906" og hvor Milanos messe fik sin faste plads.
(Der skal i øvrigt
være verdensudstilling - EXPO 2015 - om fem år i Milano, og denne gang foregår
det så på den nye Milano
Messe >>, der for få år siden flyttede ud til Rho-Pero 5-6 km nord for Portello
- og det er ved den nye messe i Rho/Pero der den 26. juni afsløres en ALFA
Disco Volante-skulptur i forbindelse med festlighederne i anledning af ALFAs
100-års jubilæum.)
 ALFA
C 52 Disco Volante (Flyvende tallerken) - 1952 (Foto fra Museo ALFA Romeo)
Portello
blev Milanos "bil-zone" (og er det stadig - læs nederst på
siden...! :-)
Også andre bil-producenter og relaterede virksomheder besluttede
at holde til i Portello-området. - Isotta Fraschini - Citroen og Fiat -
samt leverandører til Alfa som karosseri-virksomhederne Touring, Zagato og
Cesare Sala. (Artikel: Milanos
historiske bilmærker >>)
Zagato i dag: "Alfa
Romeo TZ3 Corsa" er en fuldblods racerbil bestilt af en anonym tysk "gentleman
racerkører"... - sådan skriver de på Alfa
Romeo Klub Danmark >> -
hvor du naturligvis også finder mere information om ALFAs 100-års
jubilæum der fejres den 26. og 27. juni ved Milanos nye messe og i Milano
centrum...
.
I
1914 - umiddelbart før 1. Verdenskrig udbrud - var produktionen nået op på 272
køretøjer, og der arbejdede omkring 300 personer på ALFA.
Under 1. Verdenskrig
producerede ALFA primært krigsudstyr.
Efter 1. Verdenskrig i 1918 opkøber
ALFA en række virksomheder - "Officine Meccaniche di Saronno", "Officine Meccaniche
Tabanelli" i Rom, og "Officine Ferroviarie Meridionali" i Napoli.
Det
nye og større selskab har som målsætning at producere en utrolig lang række forskellige
produkter: "Maskiner til den mekaniske industri, til stålindustri, landbrug, minedrift,
kemisk industri og til udvindingsindustrien i det hele taget, til hæren, flyvevåbnet,
marinen og landbruget, motorer til enhver anvendelse til fly, biler, tog og andre
maskiner på skinner…".
I 1919 arbejder der 2.200 på Portello - og
altså ikke udelukkende i bilproduktionen.
1920´erne
- og farvel til Romeo
I 1920 genoptages bilproduktionen med
modellen "Torpedo 20-30 HP".
Efter 1. Verdenskrig har ALFA problemer med
at omstille sig til "fredstids-produktion" og reddes faktisk allerede dengang
af statslige tilskud til efterkrigs-industrien.
Samtidig opgiver man ambitionerne
om at betyde noget i flybranchen, og koncentrerer sig udelukkende om bilerne.
Op igennem 1920´erne bekræfter ALFA Romeo sin sportslige position -
med "piloter", som kørerne kaldes i Italien, som Atonia Ascari, Giuseppe Campari,
Enzo Ferrari og Ugo Scocci… men det er som skrevet ovenfor en anden historie…
...og alligevel...
For
det ville være forkert i tavshed at forbigå, at ALFA i 1929 opretter racer-afdelingen
"Scuderia Ferrari" - "Stutteri Ferrari" - efter succespiloten af samme navn…
Nicola
Romeo forlader i 1928 virksomheden, tilsyneladende på grund af uenigheder, hvor
Romeos vision om en bred og varieret produktion kommer i mindretal.
Inden
da er det meste af kapitalen endt hos bankerne, og man frygter en overgang at
virksomheden lukker - men netop ALFAs position indenfor motorsporten er med til
at forhindre en lukning.
Statsindustri fra
1932 - 1986
 ALFA
i 1930´erne
I 1932 ender ALFA som en statslig virksomhed i den
nye fascistiske statsindustri repræsenteret ved selskabet IRI (Institut for
Industriel Rekonstruktion) - artikel på vej >>.
Selskabet ledes
dog som mange IRI-selskaber forholdsvist selvstændig - i bestyrelsen er halvdelen
af medlemmerne aktionærer og halvdelen arbejdere.
En mindre kendt
historie om ALFA er måske virksomhedens bidrag til at udvikle ny metal-legeringer
- stållegeringer, aluminiumslegering, og også f.eks. en meget berømt "ALFA-Bronze".
Den nye direktør Ugo Gobbato forlader rent faktisk i 1933 bilproduktionen
- dog ikke "stutteriet" for racerbiler! - og indtil krigens afslutning er ALFA
nærmest synonym med produktion til fly og militært udstyr.
I 1938 arbejdede
der 6.000 på ALFA, og man begynder det år at konstruere en ny fabrik i Pomigliano
d´Arco ved Napoli. (Det er den fabrik, der fra 1972 producerer Alfasud - en produktion
på 1 millioner i løbet af de commende ti år.).
2.
Verdenskrig - fabrikken udbombes
Under krigen var man oppe på
at have 8.000 arbejdere på Portello, og Alfa producerede i perioder for eksempel
over 160 flymotorer om måneden.
Den 30. maj 1943 - og igen i 1944 -
bombes fabrikken på Portello af de allierede - og fabrikken var i i realiteten
totalt ødelagt.
Under krigen var man oppe på at have 8.000 arbejdere
på Portello, og ALFA producerede i perioder for eksemple over 160 flymotorer om
måneden.
Boomet efter 2. Verdenskrig
Efter
krigen producerer ALFA i nogle år også komfurer, persienner og andre brugsgenstande,
som stållegeringen "Duralfa" var specielt velegnet til, og samtidig
genopbyggede man på kun fire år fabrikken.
Den virkelige relancering
af bilmærket ALFA kommer, da fabrikken er genopbygget.
Det virkelige
efterkrigs-gennembrud siges at være i 1950 med produktionen af modellen "1900"
- på det tidspunkt arbejder der 4696 arbejdere, 1158 teknikere og administrative
ansatte og 28 chefter - i alt 5.882 ansatte.
 Her
monteres "1900" i 1952. Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
Samlebånd
blev først en realitet hos ALFA med produktionen af Model 1900 i 1950 - men
kun for karrosseri, for sæder og de mekaniske dele.
Samlebånd for montering
af motorerne først blev indført i 1956 - to år efter lanceringen af Giulietta,
som siges at være den endelige bekræftelse på at ALFA er bilproduktion og kun
bilproduktion. (Og ALFA indtroducerede så den splinter-nye Giulietta i foråret
2010...)
Guilietta´er
 Giulietta
Spider - prototype fra 1955 (Foto fra Museo ALFA Romeo)
 Giulietta
Berlina - 1955 (Foto fra Museo ALFA Romeo)
 Giulietta
Sprint - 1960 (Foto fra Museo ALFA Romeo)
 Giulietta
SZ - 1960 (Foto fra Museo ALFA Romeo)
ALFA går fra at producere 6.104
biler i 1955 til 57.870 i 1960, da det "italienske økonomiske mirakel" for alvor
et begyndt.

Her bliver Giulietta lakeret i 1954 Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
Fra
Portello til Arese i 1960´erne
I 1959 er der ved at blive alt
for lidt plads på Portello og man køber arealerne i Arese - i alt 2 millioner
kvadratmeter.
I 1960 begynder man konstruktionen af fabrikken i Arese,
der begynder at producere i 1962-1963.
Det sidste køretøj, der blev
100% projekteret og i begyndelsen produceret på Portello var Giulia fra 1962.
Giulia solgte i alt over 300.000 eksemplarer: 10 gange så mange biler
som den samlede produktion i årene fra 1910 til 1955.
Fabriksbygninger,
administration og bilbutikken på Portello bliver gradvist revent ned, og noget
af arealerne bliver overtaget af Milanos messe. Det meste af arelaet ligger
brak længe, inden der nord for den indre ringgade konstrueres beboelseejendomme,
parkanalæg og et indkøbscenter fra 2004 og frem.
 Portello
i storhedstiden Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
...og
hvad der har overaget pladsen i dag:
 Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >> Blå
- Viale Certosa Grøn - Rinascente varehus Gul - ny park med bakke
og beboelse Orange - her bygges (maj 2010) konferencecenter Rød
- Indkøbscenteret Portello, der åbnede i 2005
Den sidste
ALFA-arbejder forlader Portello til fordel for Arese i 1986.
 Motorbox.com
>> dokumenterede Portellos endeligt i en fotoreportage
fra 2001. Her et foto af en efterladt prototype på en "ALFA Sud".
Det
her var den elektriske kommandocentral på ALFA på Portello
 Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
En
lille arbejder-genopblomstring har Portello dog i begyndelsen af 90´erne, hvor
det tomme tidligere fabriksareal i nogle år er rammen omkring kommunistpartiets
månedlange sommerfest - Festa dell´Unitá.
..en
uheldig alliance inden salget til Fiat...
Inden Alfa i 1986
bliver solgt til Fiat-gruppen og relanceret i selskabet "Alfa Lancia S.pa." i
1987, når mærket også at være i et uheldigt jointventure eventyr med japanske
Nissan (AR.N.A. Alfa Romeo Nissan Autoveicoli).
...når jeg
skriver uheldig, er det fordi et hylekor- , da jeg forleden viste nogle danske
Alfa-fans på rundtur i Milano...råbte: - Det vil vi simpelthen
ikke høre om...!!!
Salget til Fiat
- fra 16.000 til 10.000 ansatte på ét år
Man
ved, at Ford tilbød et sted mellem 3.300 til 4.000 milliarder lire for at overtage
et ALFA Romeo, hvor pengene fossede ud og underskuddet voksede år for år.
Ford skulle så i løbet af 8 år gradvist overtage ledelsen af ALFA Romeo, og yderligere
i de først fire år investere 4.000 milliarder lire i fabrikken og mærket.
Fords
tilbud blev officielt præsenteret 30. september 1986 og var gyldigt indtil
7. november samme år.
Fiats tilbud kom den 24. oktober: En købspris
på 1.050 milliarder lire, der skulle betales i fem rater uden renter fra 1993
(17 år efter købet). I Fiats tilbud var også investeringer for 4.000 milliarder
lire indtil 1995.
Den 6. november besluttede IRI med præsidenten
Romano Prodi i spidsen, at Fiat skulle sælges til Agnelli-familien og Fiat.
Efter sigende har Fiat indtil i dag i realiteten kun betalt mellem 300 og 400
milliarder lire for ALFA Romeo og ingen har gidet regne på, at om der rent faktisk
blev investeret 4.000 milliarder i at relancere mærket indtil 1995. |
Direkte
fra fabrik til forbruger: På Piazzale Accursio på den store
officielle ALFA-forhandler engang i disse nu nedrevne bygninger:
 Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
Portello i dag
Portello-arealet
var på begge sider af det, der i dag er Milanos indre ringgade.
 Indkøbscenteret
"Portello" åbnede i 2005 Foto
venligst stillet til rådighed af Motorbox.com >>
I dag ligger et stort indkøbscenter, nogle nye beboelseshøjhuse og et par kunstige
bakker på den nordligste del af Portello.
Syd for den indre ringgade ligger
to store nye messe fra 1990´erne, og lige nu (maj 2010, red.) er et kæmpebyggeri
i gang med beboelseejendomme, og efter sigende Europas største kongrescenter.
Den allersidste ALFA-Portello bygning blev revet ned i 2004 - og
husede faktisk indtil det både design-center, eksperimentelle motorer og testcenter
for mekaniske dele.
Man kan også se ALFA-bygninger på Portello
i filmen "Nirvana" af Gabriele Salvatores. Filmen blev optaget i 1995.
Den
dag i dag er kvarteret ved Portello og specielt omkring Certosa-vejen ud til motorvejen
dog stadig bilzone - her er fyldt med bilforhandlere og også en stor "Motor
Village" >> ejet af Fiat Group Automobiles hvor alle gruppens mærker
(Fiat, Lancia, Alfa Romeo og Fiat Professional) kan ses og prøvekøres.
…De sidste åndedrag for ALFA i Milano...
I
1992 stopper produktionen af ALFA 75. Samtidig lukker Autobianchi i Desio,
og det besluttes at samle Autobianchi-modellen "Y10" i Arese. Det foregår
indtil 1995, hvor man i Arese påbegynder produktionen af ALFA Romeo Gtv.
Efter
en produktion 270.000 eksemplarer stopper produktionen af ALFA Romeo 164 og antallet
af ansatte i Arese er nu nede under 4.000.
Forskellige projekter med f.eks.
en elektrisk Fiat 600 og en økologisk Fiat Multipla skaber ikke mere beskæftigelse
i Arese.
De sidste køretøjer med ALFAs logo - Gtv og Spider - forlader
Arese i 2000.
Arealet i Aresa er 2 millioner kvadratmeter og der har
været mange planer om den fremtidige anvendelse - fra et enormt logistik-center
til en flytning af Milanos "China Town" - uden dog at nogen endelig plan er vedtaget.
I dag er der kun ALFA Romeo Museet >>,
et Customer Service Center og resterne af "Centro Stile" tilbage i Arese.
De
sidste køretøjer designet af Centro Stile i Arese var "Mito" og den
nye "Giulietta".
Den 30. oktober 2009 bekendtgjorde Fiat,
at designcenteret "Centro Stile ALFA Romeo" og forskningscenteret "Powertrain"
flyttes til Torino.
De sidste 300 medarbejdere venter lige nu (forår
2010, red.)på at få at vide, om de bliver fyret eller får muligheden for at flytte
med til Torino.
I dag produceres ALFA Romeo i Torino på Mirafiori-fabrikken
(Mito) og i Pomigliano d´Arco (147, Gt, 159)
Portello-projektet: Disse
huse ligger der i dag - parken omkring er det stadig så som så med...

men
sådan skal det ende med at se ud - vi krydser fingre... Parken
åbener efter planen for publikum i 2011 - vi glæder os... | |