|
2003
Gianni Agnelli døde den 24.
januar 2003
2002
For første gang i over
50 år deltog Gianni Agnelli ikke i Fiats generalforsamling i maj
i år.
Han fulgte mødet telefonisk fra familiens lejlighed på
Park Avenue i New York, hvor han er i behandling for en ikke nærmere defineret
prostata-sygdom.
Giovanni (Gianni) Agnelli
12.3.1921
Født i Torino
1946 Vicepræsident i Fiat
1963 Generaldirektør
Fiat
1966 Præsident Fiat
1974 - 1976 Formand for det italienske
Industriråd - Confindustria
1991 Livstidssenator
1996 Honorær
præsident for Fiat.
(Fiat har en aldersgrænse på
75 år for chefer, som også Agnelli måtte respektere)
FIAT
betyder Fabbrica Italiana Automobili Torino
Giannis yngre bror Umberto
(1934) er præsident for fodboldklubben Juventus.
I 1987 meddelta Gianni,
at Umberto var hans afløser som præsident hos Fiat, men sådan
gik det ikke.
I 1995 meddeler Gianni og Umbertro sammen, at Umbertos søn
- den da 31-årige Giovannino, er udset til at styre Fiat. Giovannino dør
af kræft i slutningen af 1990`erne.
Umberto Agnellig døde den
26. maj 2004
Bono og Gioia
var to af de chefer, hvis karriere i Fiat sluttede, da Gianni Agnelli tog over
i 1966. Deres død blev ikke omtalt i de Fiat-ejede aviser.
Arvingerne efter Fiat-grundlæggeren
er i dag over 150 personer.
IFI- pengetanken
Selskabet
IFI er familiens pengetank.
IFI bestyrer aktierne i Fiat-koncernen, men kontrollerer
mange andre virksomheder - for eksempel forlaget Rizzoli, dagbladene Corriere
della Sera, Gazzetta dello Sport og La Stampa, Fila, Superga, stormagasinerne
Rinascente og Upim, Toro forsikringer og Piaggio scooter.
Derudover har IFI
aktier i Danone, Worms (Saint Louis), Alpitour, Gruppo Burgo, Pirelli og mange
andre virksomheder.
IFI og familiens andet finansierings- og investeringsselskab
IFIL ejer i dag (2004) 30,6 % af aktiekapitalen i Fiat.
|
Artikel fra 2002
Agnelli og Fiat er lig med storkapital og industrimagt i Italien,
men alligevel er familien nærmest betragtet som en
slags borgerlig kongefamilie i Italien.
Familien har ikke været skånet for skandaler og tragedier, men
bliver ikke udleveret skånselsløst af pressen som andre magtfulde
italienske personer og familier. (Og sidder i øvrigt selv på aktierne
i flere dagblade og andre medier)
  
Agnelli´ernes
Villar Perosa - med Arafat og Peres - Montezemolo >>
og Scuhmacher
81-årige Giovanni Agnelli er familiens patriark,
der har forstået at viderføre auraen af respektabilitet og elegance
gennem næsten 50 år.
Selv i dag, hvor han tilsyneladende er
alvorligt syg, virksomheden er i krise og familien ikke har nogen arving klar,
hersker der nærmest ærbødig stilhed og respekt omkring familien.
Pengeudlåner
Det siges, at familien Agnelli havde vanskeligt ved
at blive accepteret som medlemmer af den eksklusive "Whist-klub"
i Torino i begyndelsen af 1900-tallet, fordi grundlæggeren
af FIAT-fabrikkerne stammede fra en velhavende familie, der
var blevet rig også ved at låne penge ud til høje
renter.
De problemer har barnebarnet med samme navn aldrig haft, for
da Giovanni (også kaldet Gianni) Agnelli fødtes i 1921 var FIAT allerede
godt på vej til at blive en af de vigtigste magtfaktorer i Italien.
Godt for FIAT = Godt for Italien
Gianni Agnelli beskriver sin farfar som en dygtig forretningsmand,
men leverancer til slagmarkerne i 1. Verdenskrig, og et frugtbart
samarbejde med det fascistiske styre mellem 1922 og 1943,
havde også sin andel i bilfabrikkens succes.
Fabrikken Mirafiori bliver for eksempel i 1939 indviet af Mussolini,
og er da landets tredje-største industrikompleks.
Da tredje generation
med Gianni kommer til efter 2. Verdenskrig, er det økonomiske boom på
vej.
Men udover de positive konjunkturer har Fiat indtil i dag også
altid nydt godt af en national og politisk beskyttelse, der ville have været
utænkelig i andre lande.
Begrundelsen for mere eller mindre skjulte
statstilskud og andre fordele til fabrikken i Torino, har siden 1945 i praksis
været, at "hvad der er godt for Fiat er også godt for Italien".
Og Gianni Agnelli har i sin tid som Fiats frontfigur ikke været
mindre behændig end sin farfar til at udnyttet denne nationale velvilje.
Studerer jura og ikke teknik
Giovanni Agnelli den første brystede sig ofte af, at
han havde grundlagt sin virksomhed uden at forstå tekniske
spørgsmål.
- Men min farfar
elskede projektisterne, og ville gerne, at jeg studerede på Polyteknisk
Universitet, fortalte Gianni Agnelli i et interview i 1995.
Agnelli bliver
i stedet "Advokaten" i et land, hvor de vigtigste forretningsmænd
får kælenavne. - De Benedetti fra Olivetti er således Ingeniøren,
mens Berlusconi med sin fortid som byggekonge stadig i dag er "Entrepenøren".
Arving i frivillig venteposition
Farfar dør den 16. december 1945, og da er
den 24-årige arving allerede udpeget som efterfølger.
Giannis far Edoardo var aldrig på
tale som efterfølger i imperiet, og døde unge allerede i 1935 i
en ulykke med en vandflyver. (Moderen dør 10 år efter i en bil-ulykke).
- Og den historie gentager sig faktisk i slutningen af 1990èrne,
men mere om det senere.
Tager magten i 1966
Gianni bliver i 1946 udnævnt til vicepræsident
for Fiat, men indtil hans "kup" i 1996 er det "Professoren"
Vittorio Valletta, der styrer Fiat, fordi den unge Agnelli
ikke følte sig klar til ansvaret i 1946.
Og sikkert også, fordi den unge Agnelli også var en
stor livsnyder, der i de næste årtier er fast aktør på
det internationale jet-sets scener.
Den dag
i dag er det nærmest pinligt, hvis en af de kvindelige deltagere i dette
miljø omkring Agnelli IKKE er mistænkt for at have haft en affære
med Advokaten.
Agnelli-mode
Det er i disse år, at Gianni Agnelli begynder at indføre
sine mode-luner, som hurtigt bliver efterlignet over hele
kloden.
Agnelli bærer sit ur udenpå
skjort-ærmet, Agnellis slips er udenpå pulloveren, og senere bærer
han sit knæbind udenpå skibukserne, når han begiver sig ud på
løjpen, og risikerer endnu et benbrud.
Ikke for ingeting kalder vennerne ham for "den mest brækkede
italiener".
At stå på ski lærte Agnelli i Sestriere.
Dette moderne skisportsted, der bliver centrum for de Olimpiske Vinterlege i 2006,
blev grundlagt af farfar, der ikke ville have at børnene skulle lære
den sport i Frankrig eller Schwitz.
Giftige bemærkninger
Agnellis elegance består også i så godt
som aldrig at kommentere skandaler eller sladder.
Gør han det endeligt, afslører
han en giftig tunge.
Om den tidligere kulturminister i 1990`erne:
"Giovanna Melandri?
Hun ligner en sekretær. Men ikke min, en andens".
Og da et ugeblad offentliggjorde foto´et af en over-70-årig nøgen
Giovanni Agnelli, der sprang i havet fra sin yacht, blev det forbigået i
tavshed.
Man er vel sig selv og sin krop bekendt, når man hedder
Giovanni Agnelli.
30 år under Agnelli
Indtil 1996 står der officielt Gianni Agnelli på
Fiat.
Advokaten
viser sig at være lige så god, hvis ikke bedre end de tidligere Fiat-præsidenter
til at finde de rigtige kompromisser med politikkerne i et land, hvor en stor
del af industrien indtil slutningen af 1990èrne praktisk talt var nationaliseret.
Agnellis gode forhold til den statsejede bank Mediobanca og dens præsident
Enrico Cuccia er en af faktorerne for hans succes.
Cuccia og gruppen omkring
ham styrer i realiteten italiensk økonomi i årtier.
En anden
medvirkende årsag er familiens gode for ikke at sige sammenvævede
forhold til de regerende politikkere.
Broderen Umbertos gør politiske
karriere i De Kristlige Demokrater, og Gianni bliver formand for det italienske
Industriråd.
I Agnellis formandstid indførtes den dyrtidsregulering,
der var med til at skabe enorm inflation og de voldsomme devalueringer af liren,
men igen blev disse økonomiske tragedier pudsigt nok i sidste ende en fordel
for netop Fiat.
Fiat åbner også fabrik i USSR, og tilfredsstiller
venstrefløjen.
Fiat åbner med statens velvilje og økonomisk
støtte fabrikker i det forarmede Syd-Italien.
Fiat laver aftaler
med Ghedaffi i Libyen.
Og når det går skidt for Fiat, træder
staten til.
Med en speciel understøttelse (Cassa Integrazione) til
hjemsendte arbejdere, indtil Fiat igen har brug for medarbejdere, eller med andre
beslutninger, der gavner Fiat.
Magtfuld honorær
præsiden indtil i dag
Også efter sin tilbagetræden i 1996 fra posten
som Fiat-præsident har Gianni Agnelli stadig trukket
i trådene.
Sammen med broderen Umberto stod han bag præsentationen
i 1995 af dennes søn Giovannino som fremtidens leder af Fiat.
Giannis
eneste søn var trods enkelte top-poster i familiens virksomheder aldrig
for alvor bud på en efterfølger - ligesom det 50 år tidligere
var tilfældet med Advokatens far.
Edoardo Agnelli fandt aldrig
sig selv i Agnelli-imperiet, og begik selvmord ved at springe ud fra en 80 meter
høj bro i november 2000.
Men Giovannini, der var præsident
for familiens scooter-fabrik Piaggio, blev heller ikke præsident for Fiat,
for han døde som 36-årige af kræft i 1997.
Ingen
bud på ny præsident
Umiddelbart er der blandt de flere end 150 efterkommere af
grundlæggeren ikke andre Agnelli`er, der i dag har tilstrækkelig
pondus til at lægge billet ind på præsidentposten.
Hvis der da er en præsidentpost for Fiat, som der stadig står
Agnelli på?
Fiat-fabrikkerne har været i nærmest konstant
krise siden 1980, og koncernen beskæftiger i dag over en fjerdedel færre
personer.
De seneste regnskaber viser for mange minusser, og der er ved
at blive solgt ud, mens tre store italienske banker endnu engang er trådt
til med krisestøtte.
Den italienske regering har netop vedtaget
en pakke, der giver forskellige tilskud til bil-køb i håb om at italienerne
igen vil køre Fiat.
Men spørgsmålet er, om staten
er villig til i samme grad som tidligere, at give Fiat en hånd, og om denne
inddirekte statsstøtte i det lange løb bliver tollereret af Italiens
konkurrenter også indenfor den Europæiske Union.
Derudover
kan staten slet ikke i samme grad som tidligere hjælp Fiat ud af problemerne.
Mens størstedelen af virksomhedens aktiviteter i 1980 foregik
i Italien, foregår en langt større del i dag i datterselskaber i
udlandet, hvor den italienske regering ingen indflydelse har.
Fiat
uden Agnelli
General Motors står også klar i kulissen til helt
at overtage Fiats produktion af personbiler i 2004, og dermed
vil Agnelli-æraen være slut.
Selv om Familien
stadig vil være storaktør i italiensk industri og erhvervsliv vil
Agnelli`erne uden Fiat svare til en kongefamilie uden kronjuvelerne.
Mens Fiat-fabrikkerne uden Agnelli`erne risikerer at blive en helt almindelig
italiensk virksomhed, om den er ejet at udlændinge eller andre italienere,
men ikke længere ledet af Italiens borgerlige kongefamilie.
-syl
|
