Malenes sider

2005

Bookmark and Share

De unge katolikkers tro er fleksibel -
og antallet af troende italienere stiger

Februar 2006
En undersøgelse fra "Istituto Iard" viser, at 7 ud af ti italienske unge opfatter sig selv som katolikker.
Samme undersøgelse viser dog også, at fra 1992 til 2004 er der sket i markant fald i unge, der går regelmæssigt i kirke. I 1992 var tallet 25 % - i 2004 kun 17 %.

Af
Malene Johansson



Artiklen er fra juli 2005
Velkommen til den italienske katolske kirke:
Du må ikke begå synder, men hvis du alligevel gør det, kan du bare smutte forbi den nærmeste kirke, bekende dine synder, derefter blive tilgivet og få renset samvittigheden….


- Dog kun hvis dine synder ikke har noget at gøre med hverken seksualitet, ægteskab eller abort.
Tidligere blev skriftemålet hyppigt brugt i Italien for at få tilgivelse for sine synder.



Tendensen er dog, at de unge katolikker ikke aflægger skriftemål - de lever såmænd fint med deres synder og holder sig ikke tilbage for at begå flere.

Sex, papirløst samliv, prævention, abort og skilsmisse er nogle af de "synder", som bliver mere og mere integreret i det italienske samfund og er derved med til at karakterisere den moderne italienske livsstil.

Af italienerne anses disse områder for at være en mere og mere acceptabel del af livet.
Samme punkter anses imidlertid af den katolske kirke for uforenelige med den katolske tro.

Alligevel er antallet af unge troende katolikker i Italien steget
.

I en undersøgelse foretaget af statistikbureauet Eurispes og publiceret i avisen La Repubblica er antallet af italienere, der definerer sig selv som troende steget drastisk siden 1990'erne.

I 2003 betegnede 88,6 % af italienerne dem selv som troende.

Af denne andel af befolkningen antog 15 % katolicismen som værende fundamental i 1994 og dette tal var så steget til 23 % i 2003.
Resultaterne fra Eurispes-undersøgelsen vil jeg gennemløbende referere til i denne artikel.

De unge katolikkers forhold til kirken


På trods af at antallet af troende i Italien er stigende er den katolske kirke langt fra tilfreds.

Over 60 % af italienerne mener, at det er vigtigt at kirken holder fast i sine traditioner og læresætninger men utilfredsheden fra kirkens side opstår idet 70 % mener, at man godt kan være en god katolik selvom man ikke efterlever pavens og biskoppernes anvisninger.

Pakkeløsning eller tá selv bord

Denne dobbeltmoral karakteriserer tendensen blandt kirkens stigende antal af unge medlemmer.

Hvor man fra kirkens side kun ønsker at udbyde den store katolske "pakkeløsning", anser mange af de unge katolikker i dag den katolske kirke som et stort religiøst "tag selv bord", hvor man kun vælger de ting fra bordet, der lige passer til ens livsstil og temperament.

Selv den del af den italienske befolkning, der ikke definerer sig selv som katolikker, lader alligevel deres børn blive døbt og fortrækker selv at blive gift i kirken frem for rådhuset.

Men den religiøse dagligdag samt den aktive brug af kirken kan ikke siges at være stærk.

Mistillid til staten fremmer troen i en verden hvor terror og krige er en barsk realitet har tendensen for mange - også i Italien - været at søge mod "troen på det gode" og altså "troen på Gud".

Herved genfindes en mening med livet og en forklaring på de mange meningsløse ting, der sker rundt omkring i verden.

Stort set alle folk, som jeg igennem tiderne har snakket om Italien med, forbinder det italienske samfund med både korruption og ineffektivitet.

Med blandt andet evigt tilbagevendende attentater i mafiakredsene, en premierminister der formår at lave love om for at slippe for at blive dømt og et offentligt transportsystem, der stort set ikke eksisterer syd for regionen Toscana er det ikke underligt, at italienerne ikke stoler på staten.

Derfor fremstår den katolske kirke som den institution i Italien, der vinder størst tillid hos det italienske folk og specielt de unge.

Altså tilliden til Gud og hans jorddiske "tjenere" i form af præsterne.

Det katolske og korrupte Syditalien

Statens manglende gennemslagskraft er dog generelt værst i Syditalien, hvor offentlige ydelser stort set er et ukendt fænomen.

Det er også i Syditalien at mafiaen er mest koncentreret, hvilket er et udtryk for "at tage sagen i egen hånd" når nu staten ikke formår det .

Derved er den katolske tro i Syditalien blandt såvel unge som ældre meget stærkere i forhold til Norditalien.

Dette afspejles i Eurispes-undersøgelsen idet landsgennemsnittet for italienere, der betegner dem selv som troende var (som tidligere nævnt) 88,6 % hvor tallet er 92,5 % for Syditalien.

Den offentlige sektors mangler samt det højere antal af troende i Syditalien sætter yderligere sine spor i undersøgelsens resultater.

Således ser syditalienerne generelt mere fordømmende på de "traditionelle" kirkelige synder såsom abort, homoseksualitet, samliv før ægteskabet og prævention mens de er langt mindre kritiske end norditalienerne på områder som skattesnyd, forurening og snyd med tog - og busbilletter, hvilket man som rejsende straks mærker, når man bevæger sig syd for Rom.

Stigende fravalg af religionsundervisningen


Det kan umiddelbart også være svært for de unge katolikker at leve op til kirkens normer for at være "en god katolik".

De unge lever ikke med kirken på samme måde, som man gjorde for 20 år siden, hvor religionsundervisning (som vel at mærke kun handlede om den katolske religion, red.) i skolen var obligatorisk og reglerne for at være en god katolik blev indpodet igennem hele skolegangen.

Siden 1991 har elever og deres forældre fået muligheden for at kunne vælge religionstimerne fra i det italienske skolesystem
.

Denne valgmulighed benytter flere og flere sig af til stor frustration for kirken.

Religionsundervisningen i den italienske folkeskole foretages af præster eller andre kirkefolk og bliver betalt af den offentlige statskasse - et beløb på over 20 milliarder kroner på årsbasis.

Ud af 50.000 elever på Milanos gymnasier vælger cirka 30.000 af dem religionstimerne fra og på landsbasis skønnes det, at omkring 13 % vælger religionstimerne fra.

Det store frafald i religionsundervisningen efterlader de unge med et mere afslappet forhold til både kirken såvel som til dens forskrifter.

Årsagerne til det store fravalg af religionstimerne kan være mange, men en af mine italienske venner gav mig denne forklaring:
"Vores kirke har ikke fulgt med tiden og derfor tror jeg, at mange unge har svært ved at forholde sig til en præst der ikke relaterer stoffet til nutiden og til den verden vi lever i i dag. Desuden undervises der jo kun i vores egen religion og jeg tror faktisk at flere ville vælge religionstimerne, hvis man også fik et indblik i og kunne sammenligne med andre religioner."

Ældgamle traditioners tilpasning


Flere hundrede års gamle traditioner og læresætninger kan være svære at få tilpasset ind i en tilværelse og livsstil i det 21. århundrede.
I den vestlige verden hvor folk lader sig skille som aldrig før, har Italien dog stadig en af de laveste skilsmisseprocenter i Europa.

Dermed er det ikke sagt, at italienerne er lykkeligere ægtefolk end resten af Europa.

Snarere er det et udtryk for kirkens formaninger om, at skilsmisse er en af de mest alvorlige synder og den gør vedkommende uren.

Det gælder såvel for den som måtte ønske skilsmisse som for den anden part, som ønsker at vedblive at være gift.

Kirkens straf for skilsmisse ses i, at de fraskilte forbydes altergang og man kan ikke blive tilgivet (i kirkens forstand).

Også prævention og abort bandlyses af den katolske kirke.

Førstenævnte bliver dog (heldigvis) brugt i ret stor udstrækning og anset for acceptabel af cirka 55 % og kun omkring 16 % mener, at man kun bør ty til den "naturlige prævention", der er den eneste form, der er tilladt af den katolske kirke.

Abort er til gengæld stadig et ret omdiskuteret emne.

Hen ved 21 % er imod abort i alle tilfælde, mens 79 % kan acceptere abort hvis graviditeten enten skyldes en voldtægt eller hvis kvindens liv er i fare eller fare for fostermisdannelser.

Her overfor mener kirken, at enhver form for abort er en synd og udnævner hellere en afdød katolsk kvinde, der har ofret sit liv for sit ufødte barn, som folkeheltinde.

Onani og samliv før ægteskabet står ligeledes højt på den katolske kirkes "sorte liste"
men også her finder kirken modstand idet 25 % af de adspurgte finder onani syndigt og folk, der finder sex før ægteskabet for syndigt er helt nede på 15 %.

Homoseksualitet er også en synd, der ikke tilgives af kirken men alligevel tager godt 40 % afstand fra homoseksualitet mens 63 % dog er imod juridisk anerkendelse af homoseksuelle par.


Ungdommens paradoksale forhold til kirken


Altså kan det ud fra ovenstående tyde på, at der hersker store modsætninger mellem den katolske kirkes formaninger om "det gode katolske liv" og hvordan virkeligheden og holdningerne ser ud blandt kirkens tilhængere.

Forleden dag talte jeg med en af mine jævnaldrende italienske veninder, som er stolt af at sige, at hun er troende katolik.

Jeg konfronterede hende med ungdommens paradoksale forhold til kirken.

Hendes kommentar var følgende:

"De fleste af os troende katolikker begår synder (i kirkelig forstand) hver dag. Vores kirke og tro er bygget på gamle traditioner men selvom verden, samfundet og kirkens tilhængere ændrer sig, skal kirken ikke følge med. Kirken har sine faste principper indenfor områder som abort, homoseksualitet, onani, skilsmisse og samliv før ægteskabet - og det er fortolkninger af Biblen som ikke kan omfortolkes. -

For hvor går grænsen så, for hvad der kan ændres? Jeg begår synder, men jeg har hverken tænkt mig at holde op med dette eller lade være med at kalde mig for troende katolik, for Gud tilgiver og elsker mig alligevel…."

Tid til at mødes på halvvejen?

Den katolske kirke står altså overfor en fremtid og nye generationer, der har deres helt egen holdning og fortolkning af deres livsstil og dermed deres forhold til kirken.

De unge italienere "adlyder" ikke længere kirken sådan, som deres bedsteforældre og forældre gjorde, men former snarere deres forhold til kirken ud fra deres personlige behov.

Selvom mange unge katolikker deler min venindes synspunkter, hersker der stadig stor frustration i den katolske kirke, for det er netop holdninger som disse, der truer fremtidens katolske tilhængere i den forstand som kirken ønsker dem.

Altså er situationen, at vi på den ene side har en stærk konservativ kirke og på den anden side en generation af unge katolikker, der kun forholder sig til religionen i det omfang, hvor den er forenelig med deres livsstil - hvor det tidligere var omvendt.

Med det nylige valg af Pave Benedikt XVI >>, kan man sige, at den katolske kirke dermed giver udtryk for at ville fortsætte den konservative og gammeldags kirketradition.

Pave Benedikt XVI er nemlig ligesom foregående Pave Johannes Paul II imod abort, homoseksualitet og feminisme for blot at nævne nogle få punkter.

I medier og blandt eksperter omtales dette nye overhoved af den katolske kirke dog af mange som en slags "overgangspave", som på grund af sin høje alder ikke forventes at blive siddende som pave i lige så lang tid som sin forgænger.

Altså er der trods valget af en ny "gammel" pave stadig "håb" for kirken og dens kommende generationer af tilhængere for en snarligt kommende fremtid med mulighed for fornyelse.

For at den katolske kirke i fremtiden skal kunne "nå ud" til de unge generationer af katolikker, tror jeg personligt, at kirken bør gøre et forsøg på at møde ungdommen på halvvejen.

- Måske har kirken brug for at finde et nyt begreb for de "moderne" tilhængere af den katolske kirke?

- Eller måske burde kirken én gang for alle gøre op med fortiden, se nutiden (og fremtiden) i øjnene, følge med samfundets tendenser og måske tjekke "udløbsdatoen" på nogle af tilbuddene på det katolske "tag selv bord" og få dem skiftet ud med andre mere forenelige tilbud, der vil tiltale nutidens og ikke mindst fremtidens generationer af katolikker.

- Af Malene Johansson

Retur til
Kirken <<


Malenes sider
Sprogkursus på
Rocca dei Malatesta >>


Universitetet for
udlændinge i Perugia >>


Riccione - Adriaterhavets
grønne perle >>

Artikler
Alt undtagen sex
kan tilgives >>


Du kan ikke melde dig ud
af den katolske kirke >>


Den katolske
fundamentalisme >>


Link


Eurispes >>

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op /\

 

 


Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano