Den katolske kirke

2003

Bookmark and Share

Man kan ikke melde sig ud af den katolske kirke




Den katolske kirke er
ikke en folkekirke


Den italienske stat og den katolske kirke definerede deres roller i "enigheden fra 1929" - Il Concordato del 1929, hvor der officielt blev fred mellem den dengang stadig unge italienske stat og pavestaten Vatikanet.



Vatitkanet er en selvstændig stat, og kan som statsopbygning bedst betegnes som et enevældigt monarki.

Paven vælges jo godt nok, når den gamle dør, men kun de paveudnævnte kardinaler har valgret, når den nye pave vælges i det Sixtinske Kapel.


"Foreningen for Afdåb" har ingen officiel mulighed for at "afdøbe" katolikker, men giver folk en mulighed for offentligt at tilkendegive, at de ikke ønsker at blive betragtet som medlemmer af den katolske kirke.

Big business
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er den katolske kirke også en god forretning:

Nogle eksempler:
Kirken udgiver over 3.000 magasiner, ejer over 200 forlag, 470 radioer, 54 tv-kanaler, omkring 400 boghandler, over 200 banker og en mængde fast ejendom i Italien.

Artikel fra oktober 2003
"Foreningen for Afdåb" - L´Associazione per lo Sbattezzo - blev grundlagt i 1986, af nogle personer, som salig Erhard Jakobsen helt sikker ville kalde "røde lejesvende", men udover det politiske tilhørsforhold, så rejser foreningen faktisk en velkommen debat om mange interessante spørgsmål i forbindelse med den katolske kirke.


Ingen myndighed kan "udmelde" dig


Foreningen er godt klar over, at den ingen som helst myndighed har til at "afdøbe" folk, men i stedet blot kan give en mulighed for at mennnesker der ikke ønsker at "tilhøre" den katolske kirke, kan melde offentligt fra om deres beslutning.



"Af-dåben" sker ved at udfylde en blanket, som derefter afleveres til den lokale kirke, og registreres af foreningen.

Man kan nemlig ikke melde sig ud af den katolske kirke, som vi f.eks. kan det med vores danske folkekirke.

Når først man er døbt - og det har de færreste jo personligt valgt at blive - så er ens sjæl og navn for evigt indskrevet i den katolske kirkes annaler.

Paven regnes for en konge

"Afdåb" er kun en af foreningen mange aktiviteter. Faktisk er foreningen hele tiden på kant med kirken, hvad man godt kan forstå, når navnet på deres hjemmeside er "Anti-Kirken" - www.anticlericale.it >>.

F.eks. stiller foreningen konkrete forslag om at ophæve de stadigt eksisterende italienske love, der giver paver og præster særstatus.

Det regnes f.eks. i den italienske lovgivning som "majestætsfornærmelse" at fornærme paven.

To af foreningens medlemmer risikerer faktisk fængselstraf for at have fornærmet paven.
- men Paven må fornærme alle
Omvendt kan Paven fornærme f.eks. homosexuelle, fraskilte og andre som han vil, for han kan jo ikke dømmes efter italienske, men kun efter pavestaten, love.

Også økonomisk særstatus

Selv om "Enigheden fra 1929" fastslår, at den katolske kirke og den italienske stat er to skarpt adskilte enheder, så har den katolske kirke stadig mange privilegier også i italiensk lovgivning.

Ingen kvittering

Mens enhver bar og butik risikerer bøder, hvis de ikke giver dig en bon, så eksisterer der ikke noget krav om bogholderi, så snart penge skifter hænder inde i kirken.

Alt har sin faste "frivillige pris"

Enhver handling i den katolske kirke har sin pris.

Oftest hedder det sig, at man giver et "frivilligt bidrag" - en offergave.

Men alle synes alligevel at kende tarifferne for at blive gift (det "frivillige" bidrag er f.eks. væsentligt højere for at blive gift i
Domkirken i Milano end i vores sognekirke i Milano).

Helt galt bliver det, når man støder på skiltet i en kirke, der siger, at det "frivillige bidrag" skal være på - for eksempel - mindst 1 €.

"Entre" til begravelserne

Jeg husker også kirketjeneren Enrico´s misfornøjede mine, når jeg smed 50 lire i hans pose, som troligt også kommer rundt til begravelserne, som faktisk er den eneste kirkehandling, Sergio og jeg tager del i.

Kirken er på selvangivelsen


Derudover eksisterer der på italienske selvangivelser et punkt, der hedder "8 promille" - de otte promille er obligatoriske velgørende bidrag, som italienerne ved at sætte kryds kan give til enten staten eller til en række godkendte trossamfund - den katolske kirke, det jødiske samfund, Jehovas vider o.s.v.

Hvis man ikke sætter et kryds, så går pengene ikke til staten, men automatisk til den katolske kirke, og det mener "Foreningen for Afdåb" ikke er i overensstemmelse med forfatningen, der skiller stat og kirke ad.

I 1993 var der faktisk 36% af skatteyderene, der ikke satte kryds, og deres 8 promille tilfaldt automatisk den katolske kirke.
Over 2,5 milliarder kroner alene i 1993.

Religionstimer på statens regning

Flere og flere forældre og elever i folkeskolen vælger i dag at melde fra til skolens religionstimer, der oftest foretages af præster eller andre kirkefolk.

Mange er utilfredse med, at religionsundervisningen i folkeskolen stort set er lig med undervisning kun i den katolske religion.
"Foreningen for Afdåb" finder det også forkasteligt, at disse religionstimer i folkeskolen er betalt af det offentlige, når stat og kirke nu officielt ikke har noget med hinanden at gøre.

Faktisk lønner staten på den måde over 20.000 religionslærere
udnævnt af kirken.

I alt har "Foreningen for Afdåb" regnet ud, at den katolske kirke i Italien modtager langt over 20 milliarder kroner af staten hvert år.

-syl

Retur til
Samfund <<

Retur til
den katolske kirke >>


Artikler

Paven - lotteriet om
eftefølgeren er
i fuld gang >>


Færre følger religionstimerne
i folkeskolen >>


Alt undtagen sex kan tilgives >>

Link
Foreningen for "af-dåb" >>

Associazione per lo Sbattezzo sede nazionale
Via Garibaldi 47
Casella Postale 13 61032 Fano (PS). Tel.347/3517897.
Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano