Folkesjælen

2001

Bookmark and Share

Alt kan tilgives -
undtages sex for sjov og sex udenfor ægteskabet


Kommentar om
den katolske
fundamentalisme >>



Kødløs fredag

Kirken og staten er formelt adskilt i Italien.
Alligevel har regionen Lombardiet netop besluttet, at der ikke skal serveres kød i skolernes kantiner om fredagen.
Fredag er for troende katolikker en kødløs dag i respekt for, at det var en fredag, Jesus blev korsfæstet.



Kondomer er forbudt


Alle former for prævention udover afbrudt samleje er bandlyst af den katolske kirke.

Mens resten af verden prædiker brugen af kondomer mod uønske graviditet og aids, opfordrede Pave Johannes Paul den Anden >> ægtefolk til at producere flere børn og afholdenhed for alle andre.

Og i 2004 udnævnte han en kvinde der døde, fordi hun ikke ville abortere til helgen.

Italienerne har dog tilsyneladende misforstået budskabet.

Sammen med Spanien er Italien det land i verden, hvor der fødes færrest børn.

I 1998 døde der flere italienere end der blev født.

Italienske læger og apotekere kan med baggrund i deres katolske tro nægte at udskrive og sælge prævention.

 

Artikel fra april 2001
Skriftestolen er ikke det eneste sted, italienske syndere mod en beskeden indsats kan blive tilgivet.

Barmhjertigheden trives også i landets parlament, der jævnligt vedtager såkaldte tilgivelseslove, hvor for eksempel skattesnyd og ulovligt byggeri bliver sendt i glemmebogen.

- Jeg overholdt ikke sikkerhedsbestemmelserne, og i forgårs styrtede en af mine ansatte ned fra stilladset og blev dræbt.

Sådan lød en af de flere hundrede bekendelser, som journalisten Giordano Bruno Guerri og to hjælpere fortalte præster i skriftestole over hele Italien.



"Prisen" for at opnå syndsforladelse
i arbejdsgiverens tilfælde var en formaning fra præsten om at tænke mere på sikkerheden end fortjenesten i fremtiden - og tre Ave Maria'er.

Betal familien i stedet for at gå til politiet

"Flugtbilisten", der havde kørt en afrikaner ned, blev af en anden præst rådet til anonymt at sende penge til offerets famlie. Og til ikke at melde sig selv til politiet.

- Sket er jo sket,
var skriftefaderens kommentar.

Et andet af skriftemålene i Guerris bog "Jeg giver dig syndsforladelse" handlede om manden, der uretmæssigt havde tilegnet sig en arv.

- Brug pengene til at give dine børn en uddannelse, lød præstens råd.

Med den tilføjelse, at det ikke ville skade synderens fremtidige "paradis-muligheder", hvis han jævnligt donerede nogle millioner lire af arven til den katolske kirke.


Med skriftemålet har angrende syndere en mulighed for at slå en streg over fortidens fjeltagelser, og begynde på en frisk.

I dag mener kun ganske få italienere, at de har brug for denne type syndsforladelse.
Kun fire procent af befolkning går jævnligt til skrifte.

De fleste andre nøjes med at skrifte før barndommens "Comunione" og "Cresima", og før et giftemål i kirken.

Men heldigvis for resten af synderne, har kirken ikke monopol på syndsforladelse.

Barmhjertigheden overfor hverdagens små og store synder eksisterer også udenfor kirken tykke mure. Også udenfor kan samvittigheden ofte vaskes ren ved hjælp af knitrende liresedler.

Parlamentet vedtager jævnligt eftergivelsespakker, der giver svage sjæle, som falder for fristelsen til ikke at overholde landets mange love, en mulighed for at starte forfra.

Havde man for eksempel "glemt" at betale den årlige bil-afgift "Bollo" fra 1983 til 1994 kunne man i 1995 købe de manglende stempelmærker.

Så var man klar til at "glemme" afgiften igen de kommende år, i den faste overbevisning, at der igen en dag kommer en ny tilgivelses-lov for glemsomme bilejere.

Parlamentet tilgiver dog ikke synderne af ren og skær barmhjertighed.
Formålet med at tilgive er altid begrundet med, at staten på den måde får nogle af de penge igen, som de rent faksitsk havde regnet med i budgetterne, hvis italienerne altså betalte, som de skulle.

Men det går ikke altid som planlagt.

Da Berlusconis regering i sommeren 1994 besluttede at lovliggøre ulovligt byggeri siden 1985, var målet at indrive 12.000 milliarder lire.

Allerede i september 1994 blev det tal sat ned til 7.500 milliarder lire.

I oktober 1994 var der kun kommet 61 milliarder lire i kassen (ca. 232 mill. d.kr.) , og derfor udsatte regeringen fristen for at bekende bygge-synder flere gange, uden at det dog gav det ønskede resultat.

I mellemtiden er nye ulovlige byggerier i gang over hele Italien.

Selv om lovgiverne i de forskellige regeringer hver gang hævder "at nu er det altså sidste gang", der bliver vedtaget en tilgivelseslov, er italienerne sikre på, at der nok skal komme en ny en dag.

Teknikken er den samme for skattesnyd.

Men også her er det vanskeligt at overtale borgerne til at vaske tavlen ren.

Også selv om der lokkes med "rabatter".

Havde man for eksempel skændtes med skattevæsenet om mindre end 8000 kroner i midten af 90'erne, så kunne sagen klares ved en engangsbetaling på 525 kroner.

Regeringen håbede at tjene 1.000 millarder lire på denne rabat, men fik inden udløbet af fristen for at bekende kun 197 milliarder i kassen.

Naturligvis findes der i Italien "forstokkede moralister", der brokker sig over denne tingenes tilstand.

For eksempel miljø-organisationerne >>, der ikke finder det tilgiveligt, at naturskønne steder eller fredede områder som for eksempel
Tempeldalen ved Agrigento på Sicilien >>
bliver plastret til med bygninger.

Eller lønmodtagere, hvis skat bliver trukket automatisk, hvad der udelukker dem fra at deltage i nationalsporten "skattesnyd".

De fik ikke som otte millioner selvstædige et billigt tilbud om en gang for alle at ordne skatten fra 1987 til 1993.

Et forslag fra National Alliancen ville løse denne "uretfærdighed".

Partiet ville afskaffe kildeskatten, så lønmodtagerne selv skulle indbetale skat.

Underforstået at lønmodtagerne skulle have de samme muligheder som selvstændige for ikke at indbetale skatten.

Tilsyneladende er det store flertal af italienerne tilfredse med muligheden for en gang imellem at blive tilgivet.

Og skulle staten en dag svigte tilliden til, at der altid er en ny tilgivelseslov på vej, ja, så står den katolske kirke parat med åbne arme.

Den jaloux kvinde, der myrder mandens elskerinde, den korrupte entrpenør, der bestikker embedsmænd og politikkere, revisoren, der hjælper klienterne med skattesnyd, og den voldelige politibetjent fik i følge Guerris hemmelige båndoptagelser af skriftemål, alle den syndsforladelse, som de var kommet hen i kirken efter.

Guerri og han hjælpende "syndere" oplevede dog også at gå fra skriftestolen med sort samvittighed:

Sex for sjov og sex uden for ægteskabet er nemlig stadig utilgivelige synder!


Mens morderen, skattsnyderen, narkohandleren og voldsmanden bliver velsignet, og med god samvittighed kan gå til alters med famlien, så kan ikke nok så mange Ave Mari'er redde dem, der hengiver sig til kødets lyster uden forplantning for øje.

Der er altså græbnser for, hvad der kan tilgives.
Også i Italien.

Fraskilte tilgives heller aldrig:
Fraskilte mænd og kvinder kan i følge den katolske kirkes doktriner aldrig tilgives.
De må derfor ikke gå til alters og modtage sakramenterne.
Der er jævnligt episoder, hvor en præst bortviser fraskilte fra altergangen.

-syl

Retur til
Folkesjælen <<


Artikler
Den katolske kirke >>

Kommentar
Fundamentalismen i
den katolske kirke >>

Valuta:
1.000 lire var i 2000
ca. 3,80 danske kroner

 

 

 

 

 

 

 

 


Copyright © 2000-2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano