Religion

2003

Bookmark and Share

Færre vælger religion i skolen


Artikel fra 2003
- Situationen er dramatisk, siger formanden for Milanos religionslærere, Alberto Giannino.


Ud af 50.000 elever på Milanos gymnasier vælger 30.000 religions-timerne fra.
Det har man mulighed for i Italien, hvor katolicismen ikke - som mange automatisk går ud fra - er en stats-religion.

Fra 1991 fik elever og deres forældre lov til at vælge den katolske religions-undervisning fra, og den ret benytter flere og flere sig af.

- De unge vokser op uden nogen form for katolsk undervisninger, fortsætter lærer-fromanden, men det har han nu ikke helt ret i.

Mens mange vælger timerne fra i skolen, er der nemlig ikke nogen vej udenom en times undervisning om ugen, hvis børnen skal igennem de to katolske former for "konfirmation", og det ønsker de fleste forældre stadig.

"La prima communione" og "La cresima" hedder de katolske begivenheder, hvor børn bekræfter deres tro og tilhørsforhold til kirken.

Tre års "konfirmand"-forberedelse


Som forberedelse kræver kirken at børnene fra de er 7-8-9 år deltager i den katolske undervisning en gang om ugen - som ved den danske konfirmand-undervisning, men i tre år i træk.
Og endda længere, hvis præsten ikke skønner, man er er klar.

Og kommer man som vore venners dreng ud for et skole - og dermed et sogneskift - i løbet af de tre år, risikerer man at skulle begynde forfra hos den nye præst.

Det var vores venner nu egentligt glade for.
Maria Rosa og Ignazio har nemlig begge været gift før, og drengens tidligere præst var derfor ekstra efter ham og forældrene.

Han huskede altid drengen på, at forældrene var "dårlige" eksempler, og mindede ham om, at nok skulle de følge ham i kirke, men at de ikke måtte deltage i nadveren, fordi de er fraskilte.

Alternativ undervisning

I hele Italien skønnes det, at 13 procent vælger den katolske religionsundervisning fra.

Skolerne har i princippet pligt til at tilbyde et andet fag i den ugentlige time, men oftest får de frameldte elever blot en fritime.

- Og úndervisning i andre religioner er stadig ikke med i de italienske læsplaner.

-syl


Copyright © 2001-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano