Den katolske kirke

2. april 2005

Bookmark and Share

2005: Pavens helbred dag for dag



Paven med olivengrenen i Vatikanets vindue Palmesøndag.



Den Hellige Fader er Pavens italienske navn - Il Santo Padre
Han sidder i Den Hellige Stol (Sankt Peters) i Rom - La Santa Sede = Vatikanet
I daglig tale kalder vi ham blot for
"Il Papa" - eller forkorter til "PG2"



Paven lyser søndag den 6.2. velsignelsen fra hospitalsvinduet

-
med ru stemme.



En svækket pave - februar 2005

Lørdag 2. april 2005

Meddelelsen om pave Johannes Paul den Andens død blev givet klokken 21.37 lørdag den 2. april.

Vi fik - naturligvis... - meddelelsen, der var ventet i et par dage - via tv klokken 22, hvor udsendelserne blev afbrudt af ekstraordinære nyhedsudsendelser.



Lige nu (2.4.2005 - kl.22.10) ringer klokkerne langsomt for PG2 fra kirken i vores gade i Via Plana i Milano...

Fredag 1. april

Paven fik den sidste olie i går aftes, efter at have haft store problemer med vejrtrækningen.
Hans blotryk er ekstremt lavt, han har høj feber og en infektion i urinvejene..
- Pavens tilstand her til morgen er meget alvorlig, udtalte talsmanden Joaquin Navarro Valls fredag morgen. Han har til opgave at indkalde "Konklaven", der efter Pavens død skal vælge den nye pave.
Mange undrer sig over, at Paven ikke er blevet indlagt, men han er assisteret af tre læger døgnet rundt, og har selv sagt, at han ikke "ønsker af dø udstyret med forskellige "rør" i en hospitalsseng".

Torsdag 31.3. Ny operation på vej

I næste uge, eller senest om to uger skal Paven igennem en ny operation, der skal gøre det muligt at ernære ham ved hjælp af en indopereret sonde.
Uofficielle kilder bekræfter, at Pavens stab af læger er enige om nødvendigheden af et nyt indgreb, og disse kilder bekræfter også, at Paven har tabt 19 kilo - en fjerdedel af sin vægte - siden hans heldbredstilstand for alvor begyndte af bekymre i januar i år.

Tirsdag 22. marts

Mandag nat gik nyheden om en forværring i Pavens tilstand verden rundt.
Vatikanet har ikke udsendt nogen officiel meddelelse om Giovanni Paolos tilstand, men man ved, paven assisteres døgnet rundt af en polsk sygeplejerske, der også er nonne i Fatebenefratelli Ordenen.
Derudover er der altid en læge tilstede i Vatikanets hospitalsafdeling, der er udstyret med iltflasker og andet, Paven eventuelt kunne få brug for.
En meget afkræftet Pave viste sig i vinduet for pilgrimme palmesøndag, med den oliven-gren, der bruges som symbol på fred, og uddeles i kirkerne Palmesøndag.
Paven er i behandling med intrevenøs antibiotika for at forhindre komplikationer efter hals-operationen.
Deudover får han jern for blodmangel, og netop denne behandling menes at være årsag til de opkastningsanfald, som verdenspressen fik nys om mandag nat.
Derudover siger uofficielle kilder, at Paven har høj feber og kraftig hovedpine.
Det er sandsynligt, at Paven ikke er i stand til at deltage i de traditionelle optog og messer i forbindelse med messen, og den normale onsdags-audiens i morgen er da også aflyst.


Søndag den 13. marts
blev Pave Johannes Paul II udskrevet fra Gemelli-hospitalet, og kom tilbage til residensen i vatikan-staten. Paven trækker stadig vejret gennem et hul i halsen, og skal vænne sig til at tale uden at lade sig forstyrre af sonden. Indgrebet for at forbedre vejrtrækning skete som en konsekvens af Parkinsons sygdom, som paven har lidt af de seneste år.
Påske-festlighederne vil give et signal om, hvordan den svækkede pave i fremtiden vil passe sit "job".

Søndag 6.3.

Paven viste sig under søndagens prædiken i vinduet fra hospitalet, og velsignede på de hundreder af mennesker, der var samlet under hans vindue. Han smilede og virkede ganske afslappet.

Onsdag 2.3.

- Alt er normalt. Paven er i gang med at forberede sin næste messe. Ordene er fra pavens talsmand Navarro Valls. - Paven er en dygtig patient, og fortsætter med sine stemmeøvelser.

Tirsdag 1. marts

Det forudses, at Paven skal blive på hospitalet indtil påske, altså endnu 3-4 uger.

Fra nyhedsbureaet Ansa, kl. 17.26 den 1. marts:
Overskrift:
Paven lider, men det er en speciel form for prædiken.
Tekst:
- Eksemplet med en pave, der lider, er meget vigtigt. Lidelse er en speciel form for prædiken.
Citatet stammer fra kardinal Joesph Ratzinger, der er en af Pavens nærmest medarbejder, efter dagens hospitalsbesøg.
Paven er i følge Ratzinger "et eksempel i en verden, der har en tendens til at udviske smerten.

Søndag 27.2.

Paven viser sig trods meddelelser om det modsatte i vinduet på tiende sal på gemelli Hospitalet i Rom.
Det skete efter, at kardinal Leonardi Sandri havde læst søndagens "Angelus" fra vinduet i vatikanet.
Det er første gangi hans over 26 år som pave, at paven ikke selv har læst de tre bibelvers ved søndagsvelsignelsen foran de trofaste - hvad enten Paven viser sig i vinduet i Vatikanet eller hvor i verden, han nu befinder sig.

Lørdag 26.2.


Paven har haft en rolig nat og hans tilstand siges at være stabil. Han vil ikke vise sig i vinduet søndag, og der vil går nogle dage, inden han igen kan tale. Næste officielle helbreds-bulletin kommer mandag den 28.2.

Fredag 25.2.


Torsdag aften blev paven opereret i halsen. Der blev lavet et hul ind til hans luftrør for at forbedre hans belastede vejrtrækning.
De mange journalister samlet udenfor Gemelli-hospitalet reporterer, at lysene i pavens værelse har været tændt det meste af natten.
Paven vil ikke kunne tale de nærmeste uger, og allerede nu taler man om, at der vil gå måneder, inden han f.eks. kan genoptage sine traditionelle søndagsprædikener fra balkonen i Vatikanet.

Torsdag 24.2.


Pavens influenza var ikke ovre, og da han natten til torsdag fik vejrtrækningsproblemer, blev han torsdag middag igen indlagt på Gemelli-hospitaplet i Rom. Det er tiende gang, Johannes Paul II er indlagt i sin pavetid.
Udover to store operationer, da han blev skudt i 1981, er han blevet opereret for endetarmskræft, for brud i højre skulder, hoftebrud og har fået fjernet blindtarmen.

Torsdag 10.2.


Paven bliver udskrevet i løbet af dagen, meddelte Vatikanets talsmand Joaquin Navarro-Valls tordag middag.

Onsdag 9.2.


Paven har nu været indlagt i otte dage, men han har det meget bedre.
Det er første gang, Johannes Paul II ikke deltager i messerne for Askeonsdag, som er afslutningen på karnevals-perioden.


-syl

Retur til
Kirken <<


Retur til
Paven <<


Trækker Paven
sig tilbage?
Der skrives en del i de
italienske medier om, at Paven
kan vælge at trække
sig tilbage af helbredsgrunde.

Vatikanets sekreætær
- kardinalen Angelo Sodano -
svarede i begyndelsen
af februar 2004 således på
en journalists spørgsmål om,
hvordan en mand, der
ikke taler, kan lede kirken:

- Herren ved hvordan
Paven leder hans kirke,
der er ingen grund
til bekymring.


Copyright © 2005-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano