Af Ole Skjodstrup
- Toscana >>


Vil du også
møde paven?

Når paven opholder sig i Rom, holder han som regel en slags tale - ikke en gudstjeneste - hver søndag fra sin balkon i Vatikanet.
Det hedder "Angelus".



Paven holder normalt - igen når han ikke er på rejser - audiens hver onsdag.
Det kan du - på engelsk - læse om hos Cooperativo Sogno >>, og dér kan du også bestille audiens hos Paven!!!

I juli og august holder paven normalt ferie på Castel Gandolfo - men ofte holder han alligevel både onsdags-audiens og søndags-angelus...




Under den katolske gudstjeneste:
...og pludselig vender ham foran sig om og vil give dig et håndtryk...

Det er en måde at "ønske fred" på, som også bruges i den katolske gudstjeneste.
-syl

Artikel fra april 2006

Danske kirker er ikke så lette at finde i de fleste dele af verden udenfor Danmark - og som udedansker, der bor i en lille landsby i Toscana, er det praktisk talt umuligt at finde en dansk kirke i nærheden eller at deltage i en dansk gudstjeneste.



Derfor var det en udfordring for os at finde en kirke for vores søndags gudstjeneste, da vi sidste år flyttede til vores 400 år gamle hus i Comano i Toscana for en trække os tilbage.

Dette er historien om, hvordan vi gjorde det.

"Vi" er Ole (udedansker på 19. år med en historie fra Milano, London, Frankfurt, München, og London igen) og min partner Linda (engelsk).

Jeg har deltaget i den Anglikanske kirke alle de steder i verden, hvor jeg har boet og arbejdet udenfor Danmark.
Herved er jeg kommet til at sætte stor pris på den Anglikanske kirkes gudstjenester, der involverer menigheden meget mere i selve gudstjenesten, end hvad der er tilfældet med gudstjenester i den danske folkekirke.

Jeg har oplev et, at skiftet til den Anglikanske kirke har været meget berigende for involvering og udvikling af mit åndelige liv.

Imidlertid var Anglikanske kirker heller ikke 'lige om hjørnet' fra vores nye hjem i Italien.

Vi har dog et par gange kørt til All Saints kirke i Milano (Church of England og "min" kirke under mit første ophold i Italien) og til St. James kirke i Firenze (der tilhører the Convocation of the American Episcopal Churches in Europe).

Men begge kirker er 2-3 timers kørsel fra vores hjem og som sådan for langt væk for vores normale søndags gudstjeneste.

Så vi besluttede os til at være modige og begynde at deltage i søndags messe i vores lokale kirke i Comano.


Den er selvfølgelig Katolsk, men vi trøster os med at vi tjener den samme Gud.
Desuden er vores lokale kirke opkaldt efter ingen mindre end… St. Georg!

Så vi var allerede noget fortrøstningsfulde, da vi for første gang sad på kirkebænkene i Comano til søndags messe, fordi vi i kirken kunne se på en statue af Englands skytshelgen St. Georg, der dræber dragen.

Den foruroligende faktor var naturligvis, at messen udover at være Katolsk også var helt på italiensk.

Men efter at vi nu har vænnet os til det, har vi opdaget at der er en bemærkelsesværdig lighed mellem den Katolske Messe og den Anglikanske Eucarist (bortset fra sproget).

Endvidere, for ikke at gøre sagerne alt for lette for udenlandske tilkommere (også kaldet stranieri stupidi), er der ingen 'service sheets', som normalt i de Anglikanske kirker).

Så enten kender man udenad og på italiensk alle responsene, Fader Vor, Ave Maria, Trosbekendelsen, osv, eller også er man henvist til en rolle som tilskuer/tilhører.

Dernæst er der relativt få salmer at synge, hvilket på een måde er godt, da der ikke er nogen salmebøger og salme numrene ikke bliver annonceret til menigheden på nogen måde!

Vi har løst disse to små udfordringer ved at finde på internettet en særdeles god forklaring af den Katolske messe med en oversættelse på engelsk sideløbende med teksten.
I kan finde den på http://roma.katolsk.no/mass.htm >>

Det var en stor hjælp til at forstå, hvad der egentlig foregik, og selvfølgelig var det også en stor hjælp til at lære udenad responsene, bønnerne etc. ligesom de 'rigtige' italienere!

Senere har vi opdaget, at der faktisk er salmebøger i vores kirke.

De er bare godt gemt væk bag St. Georg!

En venlig dame overrakte os een en søndag, så nu ved vi, hvor de er gemt, og kan tage een frem til messen.

Selv salme numrene bliver nu nogle gange annonceret af vores kære præst Padre Dario, særligt på søndage, hvor der ikke er noget kor til at lede salmesangen.

Så, når Padre Dario husker på det, annoncerer han numrene som et hint til, at menigheden godt kunne hjælpe ham med at synge salmerne!

En anden morsom forskel kommer frem ved altergangen, hvor fordelingen af opgaverne er denne her:
Præsten drikker altervinen, og menigheder får brødet at spise!
Det er sandt!

Og sidste søndag fik kun circa en trediedel af menigheden del i brødet.

Midt i altergangen løb Padre Dario tør for brød og måtte sende resten af menigheden tilbage til bænkene uden brød.

Efter messen fortalte man os, at det var første gang, det var sket i vores kirkes historie!

Udover at deltage i søndags messen har vi også haft megen morskab og mange interessante oplevelser ved at tage del i vores lokale kirke begivenheder. Her er nogle eksempler.

Med i procession

Vi gik med i en procession efter en søndags messe for at festligholde et møde mellem alle de italienske (Katolske) kirker - fantastisk solskin, præsterne i skarlagenrøde jakker under en guld canopy, børnene foran processionen til at sprede rosenblade på vejen - hele vejen op ad bjerget til en kort bøn ved et alter med en fantastisk udsigt over dalen, og tilbage til kirken igen.

Velsignelse af ambulancer

Vi deltog i en lokal begivenhed til at indvie tre nye ambulancer til de lokale Servizi Pubblici.

Ambulancerne blev velsignet og indviet i helligt vand og bønner, og derefter kørte de af sted i fuld fart og med fuld udrykning!

Og bagefter var der fælles spisning for hele landsbyen bag ambulance stationen.

Pilgrims rejse til Vatikanet

Vi deltog i en pilgrimsrejse til Vatikanet i Rom sammen med 44 andre personer fra vores lokale menighed samt nogle andre kirke menigheder fra vores dal.

Vi startede en tirsdag morgen kl.4:30 og kom tilbage sent onsdag aften (faktisk var det torsdag morgen).

Vi kørte sammen i en bus, og turen ttil Rom tog omkring seks timer.

Umiddelbart efter indkvartering på vores hotel og frokost kørte vi til Vatikanet og Peterskirken, hvor vi var tilladt at se den nylig afdøde Pave Johannes Poul II,s kiste og gravhvælving under Peterskirken.

Samme aften deltog vi en særlig messe i Peterskirken for alle pilgrimmene.

Det var er meget speciel oplevelse.

Audiens med Paven

Højdepunktet på turen var imidlertid audiensen med den nye Pave Benedetto XVI.

Audiensen fandt sted på trapperne lige udenfor Peterskirken.

Vi var tidligt på færde og fik pladser på de første to rækker. Som del af audiensen velsignede Paven alle pilgrimmene og vores familier derhjemme, særligt børnene og de syge.

Både før og efter audiensen kom Paven rundt blandt pilgrimmene for at hilse på os, så vi havde lejlighed til at hilse ham på første hold. Pilgrimmene.

Et andet rigtigt højdepunkt på turen var faktisk deltagerne selv.

Vi var ialt 46 personer, og det var en virkelig behagelig gruppe af positive personer.

Den lange bustur blev tilbragt med at synge, både salmer og italienske populære sange.

Og selv stoppene på motorvejen var nogle dejlige oplevelser.

Så snart vi var stoppet på en service station, ud kom folde-sammen bordene, dugene, skinken, salamien, ost, brød, vin, vand, kager osv, som de tur ansvarlige havde bragt med os i bussen, og der var en sludren og latter og glæde.

Vi fik nogle nye venner på turen, og vi havde lejlighed til at snakke med de venner, vi allerede havde blandt deltagerne.

Vi havde også lejlighed til at lære Padre Dario rigtig at kende på turen, fordi vi delte bord med ham under vore måltider i Rom.

Han er af den opfattelse, at man aldrig skal forsømme en lejlighed til at organisere en festa!

På trods af alt besværet med at lære gudstjeneste i en Katolsk kirke og på italiensk, kan vi kun opmuntre jer til at deltage i jeres lokale italienske kirkers gudstjenester og andre begivenheder.

Det er i sig selv berigende på enhver måde, og det vil være befordrende for jeres eget spirituelle liv og udvikling, ved at vise jeres bekendelse både til Gud og til jeres lokale samfund.

Vær ikke genert fordi I ikke fuldt ud forstår alle detaljer af den Katolske Messe.
I er blandt venner.

Og I kan lære messen med lidt vilje og research, og samtidig vil I udvide jeres italienske ordforråd.

Og vær ikke bange, fordi I ikke er helt fortrolige med den Katolske sædvane med at stå, sidde, knæle, gøre korsets tegn osv.

Der er altid forskellige sædvaner selv blandt italienerne, så der er plads til individuelle fortolkninger af disse sædvaner.

Og I vil lære nogle nye og venlige mennesker at kende undervejs. Kirkegang i Italien er - ligesom i Danmark - en kilde til åndelig udvikling, og den er tilgængelig for jer lige på jeres dørtrin.

Og samtidig kan I så sende af sted jeres psykoterapeut, jeres meditations konsulent, samt alle de andre 'eksperter' i mental hygiejne og i 'at søge dig selv'.
Spar jeres penge til dem.

Mange mennesker har rent glemt, at virkelig lykke starter med de Kristelige værdier, som vores samfund er bygget på, og som I kan finde i kirkerne i Danmark, England - og i Italien!

På gensyn næste søndag i kirken!

Af Ole Skjodstrup