Af
Ole Skjodstrup - Toscana >>
Vil
du også møde paven?
Når paven opholder sig i
Rom, holder han som regel en slags tale - ikke en gudstjeneste - hver søndag fra
sin balkon i Vatikanet. Det hedder "Angelus".
Paven holder normalt - igen når han ikke er på rejser - audiens
hver onsdag. Det kan du - på engelsk - læse om hos Cooperativo
Sogno >>, og dér kan du også bestille audiens hos Paven!!!
I
juli og august holder paven normalt ferie på Castel Gandolfo - men ofte holder
han alligevel både onsdags-audiens og søndags-angelus...

Under
den katolske gudstjeneste: ...og pludselig vender ham foran sig om og vil
give dig et håndtryk...
Det er en måde at "ønske
fred" på, som også bruges i den katolske gudstjeneste. -syl |
Artikel fra april 2006
Danske
kirker er ikke så lette at finde i de fleste dele af verden udenfor Danmark -
og som udedansker, der bor i en lille landsby i Toscana, er det praktisk talt
umuligt at finde en dansk kirke i nærheden eller at deltage i en dansk gudstjeneste.
Derfor var det en udfordring for os at finde en kirke for vores
søndags gudstjeneste, da vi sidste år flyttede til vores 400 år gamle hus i Comano
i Toscana for en trække os tilbage.
Dette er historien om, hvordan
vi gjorde det.
"Vi" er Ole (udedansker på 19. år med en historie fra
Milano, London, Frankfurt, München, og London igen) og min partner Linda (engelsk).
Jeg har deltaget i den Anglikanske kirke alle de steder i verden, hvor
jeg har boet og arbejdet udenfor Danmark. Herved er jeg kommet til at sætte
stor pris på den Anglikanske kirkes gudstjenester, der involverer menigheden meget
mere i selve gudstjenesten, end hvad der er tilfældet med gudstjenester i den
danske folkekirke.
Jeg har oplev et, at skiftet til den Anglikanske kirke
har været meget berigende for involvering og udvikling af mit åndelige liv.
Imidlertid var Anglikanske kirker heller ikke 'lige om hjørnet' fra vores nye
hjem i Italien.
Vi har dog et par gange kørt til All Saints kirke i Milano
(Church of England og "min" kirke under mit første ophold i Italien)
og til St. James kirke i Firenze (der tilhører the Convocation of the American
Episcopal Churches in Europe).
Men begge kirker er 2-3 timers kørsel fra
vores hjem og som sådan for langt væk for vores normale søndags gudstjeneste.
Så vi besluttede os til at være modige og begynde at deltage i søndags
messe i vores lokale kirke i Comano.
Den er selvfølgelig Katolsk,
men vi trøster os med at vi tjener den samme Gud. Desuden er vores lokale
kirke opkaldt efter ingen mindre end… St. Georg!
Så vi var allerede
noget fortrøstningsfulde, da vi for første gang sad på kirkebænkene i Comano til
søndags messe, fordi vi i kirken kunne se på en statue af Englands skytshelgen
St. Georg, der dræber dragen.
Den foruroligende faktor var naturligvis,
at messen udover at være Katolsk også var helt på italiensk.
Men efter
at vi nu har vænnet os til det, har vi opdaget at der er en bemærkelsesværdig
lighed mellem den Katolske Messe og den Anglikanske Eucarist (bortset fra sproget).
Endvidere, for ikke at gøre sagerne alt for lette for udenlandske tilkommere (også
kaldet stranieri stupidi), er der ingen 'service sheets', som normalt i de
Anglikanske kirker).
Så enten kender man udenad og på italiensk alle
responsene, Fader Vor, Ave Maria, Trosbekendelsen, osv, eller også er man henvist
til en rolle som tilskuer/tilhører.
Dernæst er der relativt få salmer
at synge, hvilket på een måde er godt, da der ikke er nogen salmebøger og salme
numrene ikke bliver annonceret til menigheden på nogen måde!
Vi har
løst disse to små udfordringer ved at finde på internettet en særdeles god forklaring
af den Katolske messe med en oversættelse på engelsk sideløbende med teksten.
I kan finde den på http://roma.katolsk.no/mass.htm
>> Det var en stor hjælp til at forstå, hvad der egentlig foregik,
og selvfølgelig var det også en stor hjælp til at lære udenad responsene, bønnerne
etc. ligesom de 'rigtige' italienere!
Senere har vi opdaget,
at der faktisk er salmebøger i vores kirke.
De er bare godt gemt væk
bag St. Georg!
En venlig dame overrakte os een en søndag, så nu ved vi,
hvor de er gemt, og kan tage een frem til messen.
Selv salme numrene bliver
nu nogle gange annonceret af vores kære præst Padre Dario, særligt på søndage,
hvor der ikke er noget kor til at lede salmesangen.
Så, når Padre Dario
husker på det, annoncerer han numrene som et hint til, at menigheden godt kunne
hjælpe ham med at synge salmerne!
En anden morsom forskel kommer frem
ved altergangen, hvor fordelingen af opgaverne er denne her: Præsten drikker
altervinen, og menigheder får brødet at spise! Det er sandt!
Og
sidste søndag fik kun circa en trediedel af menigheden del i brødet.
Midt
i altergangen løb Padre Dario tør for brød og måtte sende resten af menigheden
tilbage til bænkene uden brød.
Efter messen fortalte man os, at det var
første gang, det var sket i vores kirkes historie!
Udover at deltage
i søndags messen har vi også haft megen morskab og mange interessante oplevelser
ved at tage del i vores lokale kirke begivenheder. Her er nogle eksempler.
Med
i procession
Vi gik med i en procession efter en søndags messe for
at festligholde et møde mellem alle de italienske (Katolske) kirker - fantastisk
solskin, præsterne i skarlagenrøde jakker under en guld canopy, børnene foran
processionen til at sprede rosenblade på vejen - hele vejen op ad bjerget til
en kort bøn ved et alter med en fantastisk udsigt over dalen, og tilbage til kirken
igen.
Velsignelse af ambulancer
Vi deltog i en lokal begivenhed til at indvie tre nye ambulancer til de lokale
Servizi Pubblici.
Ambulancerne blev velsignet og indviet i helligt vand
og bønner, og derefter kørte de af sted i fuld fart og med fuld udrykning!
Og
bagefter var der fælles spisning for hele landsbyen bag ambulance stationen.
Pilgrims
rejse til Vatikanet
Vi deltog i en pilgrimsrejse til Vatikanet
i Rom sammen med 44 andre personer fra vores lokale menighed samt nogle andre
kirke menigheder fra vores dal.
Vi startede en tirsdag morgen kl.4:30
og kom tilbage sent onsdag aften (faktisk var det torsdag morgen).
Vi
kørte sammen i en bus, og turen ttil Rom tog omkring seks timer.
Umiddelbart
efter indkvartering på vores hotel og frokost kørte vi til Vatikanet og Peterskirken,
hvor vi var tilladt at se den nylig afdøde Pave Johannes Poul II,s kiste og gravhvælving
under Peterskirken.
Samme aften deltog vi en særlig messe i Peterskirken
for alle pilgrimmene.
Det var er meget speciel oplevelse.
Audiens
med Paven
Højdepunktet på turen var imidlertid audiensen med
den nye Pave Benedetto XVI.
Audiensen fandt sted på trapperne lige
udenfor Peterskirken.
Vi var tidligt på færde og fik pladser på de
første to rækker. Som del af audiensen velsignede Paven alle pilgrimmene og vores
familier derhjemme, særligt børnene og de syge.
Både før og efter audiensen
kom Paven rundt blandt pilgrimmene for at hilse på os, så vi havde lejlighed til
at hilse ham på første hold. Pilgrimmene.
Et andet rigtigt højdepunkt
på turen var faktisk deltagerne selv.
Vi var ialt 46 personer, og
det var en virkelig behagelig gruppe af positive personer.
Den lange bustur
blev tilbragt med at synge, både salmer og italienske populære sange.
Og
selv stoppene på motorvejen var nogle dejlige oplevelser.
Så
snart vi var stoppet på en service station, ud kom folde-sammen bordene, dugene,
skinken, salamien, ost, brød, vin, vand, kager osv, som de tur ansvarlige
havde bragt med os i bussen, og der var en sludren og latter og glæde.
Vi
fik nogle nye venner på turen, og vi havde lejlighed til at snakke med de venner,
vi allerede havde blandt deltagerne.
Vi havde også lejlighed til at lære
Padre Dario rigtig at kende på turen, fordi vi delte bord med ham under vore måltider
i Rom.
Han er af den opfattelse, at man aldrig skal forsømme en lejlighed
til at organisere en festa!
På trods af alt besværet med at lære gudstjeneste
i en Katolsk kirke og på italiensk, kan vi kun opmuntre jer til at deltage i jeres
lokale italienske kirkers gudstjenester og andre begivenheder.
Det
er i sig selv berigende på enhver måde, og det vil være befordrende for jeres
eget spirituelle liv og udvikling, ved at vise jeres bekendelse både til Gud og
til jeres lokale samfund.
Vær ikke genert fordi I ikke fuldt ud forstår
alle detaljer af den Katolske Messe. I er blandt venner.
Og I kan
lære messen med lidt vilje og research, og samtidig vil I udvide jeres italienske
ordforråd.
Og vær ikke bange, fordi I ikke er helt fortrolige med den
Katolske sædvane med at stå, sidde, knæle, gøre korsets tegn osv.
Der
er altid forskellige sædvaner selv blandt italienerne, så der er plads til individuelle
fortolkninger af disse sædvaner.
Og I vil lære nogle nye og venlige mennesker
at kende undervejs. Kirkegang i Italien er - ligesom i Danmark - en kilde til
åndelig udvikling, og den er tilgængelig for jer lige på jeres dørtrin.
Og
samtidig kan I så sende af sted jeres psykoterapeut, jeres meditations konsulent,
samt alle de andre 'eksperter' i mental hygiejne og i 'at søge dig selv'. Spar
jeres penge til dem.
Mange mennesker har rent glemt, at virkelig lykke
starter med de Kristelige værdier, som vores samfund er bygget på, og som I kan
finde i kirkerne i Danmark, England - og i Italien!
På gensyn næste søndag
i kirken!
Af Ole Skjodstrup
|