Italien,
som vi kender
det i dag, er et
ungt land i europæisk sammenhæng.

Historiske opskrifter:


Komponisten Rossinis Tournedos >>


Napoleons
Marengo-kylling >>

I 1861 bliver langt den største del af det, der i dag er Italien, samlet under kongehuset fra Piemonte regionen - Savoia-familien.

Læs om samlingstiden - Il Risorgimento - og "helten fra de to verdener" Giuspeppe Garibaldi >>

Læs om de nulevende efterkommere af kongefamilien >>



Den sidste italienske dronning Maria Josè døde i 2001 >>

Italien deltager i 1. Verdenskrig, og er på vinderenes side.
Sydtyrol - på italiensk Alto-Adige - bliver dermed en del af Italien.

Politiske og økonomiske vanskeligheder efter krigen fører til nærmest borgerkrigslignende tilstande i Italien, samt i 1922 til grundlæggelsen af facistpartiet PNF - Partito Nazionale Facista.

Grundlæggeren og partilederen Benito Mussolini opnår mange stemmer ved valget i 1924, hvor han også er involveret i mordet på oppositionens leder Giacomo Matteotti.

Italien ophører med at være et demokrati i 1928, og Mussolino og Facistpartiet beholder magten indtil den 8. September 1943.

Man taler om "Det facistiske tyveår" - Il ventennio >>.

I 1929 - med "Patti Lateranensi" - ophører den evige konflikt mellem stat og kirke formelt.

Italien er officelt et samfund, hvor kirke og stat er adskilt.
(Sådan fungerer det dog ikke i praksis - læs mere her >>)

I 1935 nationaliseres store dele af industri og finansverdenen af "Genopbygnings Instituttet IRI", der i fem årtier (altså også efter fascismen) kommer til at spille en stor rolle i landets økonomiske liv.

I 1935 mødes italienere, franskmænd og englændere ved byen Stresa ved Maggiore-søen >>, for at indgå en pagt mod Hitlers Tyskland.

Pagten holder ikke ret længe, og i 1936-37 indgår Mussolinis Italien en alliance med Tyskland.

Samtidig erobrer Italien Etiopien - den såkaldte Afrika-kampagne.

I 1939 okkuperer Italien Albanien, og i 1940 kommer Italien med i Anden Verdenskrig på Aksemagternes side.

I 1943 går de allierede styrker i land på Sicilien - med hjælp fra mafiaen. Mussolinis styre falder i september, men derefter grundlægger han med tyskernes hjælp, og i realiteten som nazi-styrets marionet Den Sociale Republik i Salò ved Garda Søen >>.

Italien er herefter i realiteten kastet ud i en borgerkrig.

Facisterne og tyskerne kæmper mod de allierede og de italienske antifacister organiseret i mange forskellige modstandsgrupper og brigader.

(Læs om hvordan modstandsfolk fanger Mussolini 1945, og hvad der blev af "Guldet fra Dongo >>).

25. april 1945 bliver Italien officielt befriet.
25. april er i dag national fridag.

1946 afskaffer en folkeafstemning monarkiet, og Italien bliver en republik.

I 1947 giver Italien afkald på grænseområder ved Frankrig og Jugoslavien, og ophører samtidig med at være en kolonimagt.

Det demokratiske Italien

1948
Efter en nådesløs valgkamp mellem venstrefløjen og katolikkerne i Det Kristlige Demokratiske Parti vinder De Kristlige, og DC - "den hvide hval", som partiet kaldes - er uafbrudt med i de italienske regeringer indtil korruptionsskandalerne i begyndelsen af 1990'erne.

I 1949 bliver landet medlem af NATO, og i 1951 er Italien blandt grundlæggerne af den Europæiske Kul- og Stålunion.

Rom-traktaten, der dannede grundlaget for den senere Europæiske Union bliver underskrevet i den evige stad i 1957.

(50-året for Rom-traktaten i 2007 >>)

Boom'et, der gør Italien til en moderne industrimagt, topper i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.


Bly-årene

En bombe, der sprænger i 1969 i Landmanskbanken i Milano >> bliver begyndelsen på 15 års voldelige sociale spændinger, hvor ekstremistiske terror-organisationer sætter deres blodige præg på hverdagen. (Læs om terrorismen i Italien >>)

I 1976 bliver Kommunistpartiet med 34 procent af stemmerne landets største.

I 1978 bliver den kristlige demokrat Aldo Moro, der ville samarbejde med kommunisterne, bortført og myrdet af den venstreorienterede terrororganisation De Røde Brigader.
(Læs om Aldo Moro og terrorismen >>)

I 1980 bliver 84 personer myrdet og 200 personer sårede ved et højreorienteret bombeattentat på stationen i Bologna.

I 1982 bliver Italien verdensmester i fodbold .

I begyndelsen af 1990'erne har partiet Lega Nord stor tilslutning.

Partiet vil løsrive det rige Norditalien fra det fattige Syditalien. (Læs om Lega'en og deres "stat" Po-landet >>)

I 1992 eksploderer korruptions-skandalerne.

Tusinder af politikkere, arbejdsgiver og embedsmænd er anklaget for at have organiseret et blomstrende system af penge under bordet. Få bliver endeligt dømt.

Læs om skandalen "Rene Hænder" 10 år efter >>

De Kristlige Demokratier bliver delt op i flere små partier, kommunisterne skifter navn.

I det hele taget forandres det politiske billede i Italien voldsomt - selv om det 10 år efter meget ofte er de samme personer, der går igen i de nye partier!

Socialisten Craxi, der har ledet flere italienske regeringer i 1980'erne bliver anklaget og dømt i mange korruptionssager.

Han flygter i 1994 til Tunesien, hvor han dør i eksil i januar 2000
(Læs om Craxi og de glade dage i 80'ernes Milano >>)

Craxi's gode ven tv-kongen Berlusconi >> grundlægger i 1994 partiet Partiet "Forza Italia >>" , og bliver Italiens nye regeringsleder sammen med eks-facisterne i National-Alliancen >>, og løsrivelsespartiet Lega Nord >> .

Berlusconis regering falder i 1995, og i 1996 vinder centrum-venstrefløjen parlamentsvalget.

Romano Prodi fra Oliven-Koalitionen bliver regeringsleder.
Da Prodi bliver formand for EU-kommissionen erstattes han som regeringsleder i 1998 af eks-kommunisten Massimo D'Alema - læs om regering nummer 55 >>.

I 2000 bliver Giuliano Amato ny regeringsleder.

13. Maj 2001 vinder "Frihedernes Pol" med Berlusconis Forza Italia parti, National Alliancen og Lega Nord valget.

Berlusconi forblev regeringsleder - ministerpræsident - indtil april 2006, hvor der var parlamentsvalg.
Han gendannede sin regering i løbet af perioden, men opnåede alligevel at være den regeringleder, der siden 2. Verdenskrig har siddet længst.

Læs om Berlusconi >>.

Romano Prodi >> og hans centrum-venstrekoalition vandt valget i 2006.

Artikler om valget 2006 >>.

Nyeste artikler om italiensk politik >>

-syl