Den katolske kirke

Maj 2011

Bookmark and Share
Pave Johannes Paul den Anden (GP2)
skal gøres til helgen med rekordfart

GP2 saligkåret den 1. maj 2011 i Rom >>


Paver på venteliste
En pave bliver ikke automatisk en helgen - og nogle bliver det nemmere end andre:



I det 20. århundrede blev Pio X saligkåret i 1951 og helgenkåret i 1954.

Sagen om den "Den gode pave" - Johannes 23. - begyndte i 1965, men helgenkåringen måtte vente til år 2000.

Sagen om Pio 12. begyndte også i 1965, men han er stadig ikke helgenkåret.

Paolo 6. venter siden 1994.

Vil du møde paven?

Når paven opholder sig i Rom, holder han som regel en slags tale - ikke en gudstjeneste - hver søndag fra sin balkon i Vatikanet.
Det hedder "Angelus".


Paven holder normalt - igen når han ikke er på rejser - audiens hver onsdag.

Det kan du - på engelsk - læse om hos Cooperativo Sogno >>, og dér kan du også bestille audiens hos Paven!!!

I juli og august holder paven normalt ferie på Castel Gandolfo - men ofte holder han alligevel både onsdags-audiens og søndags-angelus...

Da Ole og Linda mødte
Pave Benedetto XVI >>


Den Hellige Fader er Pavens italienske navn - Il Santo Padre.
Han sidder i "Den Hellige Stol"
(Sankt Peters) i Rom - La Santa Sede = Vatikanet

Artikel fra april 2007
Pave Johannes Paul den Anden - pave nummer 264 -
døde 2. april 2005 kl. 21.37.


På to-årsdagen for GP2´s død den 2. april 2007 var den katolske kirke færdig med at sagsbehandle saligkåringen af paven.

Forhandlingerne om saligkåring og helgenstatus er en retsagslignende procedure, hvor det skal bevises, at en person er både en eksemplarisk kristen, men også har udført mirakler.

Processen omkring Johannes Paul den Anden blev indledt allerede få måneder efter hans død, den 28. juni 2005 og der er nærmest tale om en rekord, hvor Pavens liv og levned er blevet kortlagt på kun 21 måneder.



Akterne sendes nu til den afdeling i Vatikanet, der skal godkende helgenstatussen - det forventes at tage mindst 2-3 år.

For GP2´s fans er der ingen tvivl om hans helgenstatus, men først skal mindst et mirakel godkendes.

GP2´s mirakel er nonnen Marie Simon Pierre.

Den franske nonne, der i dag er 46 år, var naturligvis tilstede ved mindehøjtidlighederne i Rom på to-årsdagen for Johannes Pauls død.

I 2001 fik hun beskeden om at lide af Parkinsons syge, og hendes situation forværredes i de kommende år.

Efter pavens død bad hun sammen med anden nonne om GP2´hjælp, og i begyndelsen af juni 2005 holdt hendes hænder op med at ryste.

Hun kunne igen skrive breve, hvor hun før ikke engang kunne holde på en blyant.

Marie Simon Pierre er selv overbevist om, at hendes helbredelse er et mirakel af Johannes Paul den Anden, men hun taler helst ikke om det.

Tidligere har hun dog udtalt, at hun mens hun sov, hørte den afdøde paves stemme:
"Tag en blyant og skriv" - og det gjorde hun så, da hun vågnede.

- Jeg var syg, og nu er jeg rask. Det er op til kirken at beslutte, om der er tale om et mirakel, udtalte nonnen til Vatikanets radiostation.

-syl


Copyright © 2007-2013. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano