Det
italienske kvindetøj er stadig mest beregnet til "dværgkvinder",
selv om over halvdelen af italienerne ikke længere
kan klemme sig ned i en str. 46 - der svarer til en dansk
str. 40-42!
Tøj
i dværge-størrelser >>
Hørt
ved bardisken:
- Hvorfor i alverden farver en naturlig blondine som dig hår-rødderne
sorte?
Appropos
appelsiner:
Ris-appelsiner er en italiensk specialitet
>>
Mænds hår!
Også mænds hår
på benene er uønskede.
En undersøgelse viser, at
italienske kvinder finder det decideret ulækkert, hvis man kan se en mands
hår på skinnebenene, når han sidder ned og trækker buskebenet
op for ikke at lave "knæ" i habitten.
De foretrækker
mænd med knæ-strømper... En del italienske mænd finder ligefrem
ankels-sokker for både anstødende og tegn på homoseksualitet!
 Det
ser hyggeligt ud, men det GØR ondt!
Med de duske under armene
ville Schiels "Moa" fra 1911 få problemer i dagens Italien :-)
 |
Artikel
fra marts 2001
Hvad vil du sige, hvis du rørte ved en reklame i dit yndlings-ugeblad,
og fornemmelsen svarede til en indtørret appelsin.
For et par år siden var der faktisk sådan en reklame i mange
italienske ugeblade for kvinder.
Siden efter var derimod fløjls-blød som en barne-numse,
og reklamen var optakten til det årlige forårs-mareridt
for italienske kvinder:
Hvad kan man gøre ved appelsinhuden og den lave røv inden
sommeren afslører al elendigheden?
(I det mindste for os over 30 år - eller er det efterhånden
over 25?)
Ser man på indholdet i langt de fleste italienske kvindeblade,
er der ingen tvivl om, at at den farligste fjende i kvindernes
tilværelse er appelsinhuden.
Mænd, børn, politik og karriere får slet ikke samme massive
og konstante omtale som dette tilsyneladende ikke engang
sundhedsfarlige hudproblem.
Foråret er selvfølgelig højsæson
for mirakelkure og for de hundredevis af produkter, der lover
at fjerne poselårene.
Optagetheden af problemet når absurde højdepunkter:
Da jeg en dag mødte op på mit kontor i meget korte shorts,
var det ved at koste sekretæren Monica et nervøst sammenbrud
- Du har ikke cellulite, udbrød Monica med misundelse
i stemmen.
Det var tydeligt, at i følge Monica har jeg af den grund større
muligheder end hende for at blive en lykkelig kvinde.
At Monica, der er midt i 30'erne, ikke har et gram fedt for
meget, og at undertegnede har omkring tyve kilo for meget
af slagsen, betyder tilsyneladende ingenting i kampen mod
appelsinhudens tyranni.
Heller ikke, at Monicas figur passer perfekt til den type
figursyet tøj, der gør nordeuropæiske mænd vilde i blikket.
Siden har jeg bemærket, at Monica altid går i bukser.
Men det er vel logisk, når hun hvert eneste forår ser gentaget
til hudløshed, at appelsinhud er noget af det mest uæstetiske,
der overhovedet kan findes på en kvindekrop.
Det næst-grimmeste, som bladene også ofrer meget spalteplads
på, er uønsket hårvækst.
Prøv lige at smage på ordene "uønske hårvækst".
Det smager lige så vammelt på italiensk, hvor det direkte
oversat hedder "overflødige hår".
Nu er hårene, ligesom appelsinhuden, et problem, man også
snakker meget om i Danmark, men italienerne bevæger sig igen
ud på overdrevet.
For nogle år siden var tortur-instrumenter, udstyret
med roterende fjedre der rev hårene af benene med vold, højeste
mode.
Ved et tilfælde kom jeg til at diskutere skinnebenshår
med en veninde hernede.
Da jeg nævnte, at jeg havde overvejet at investere i et af
disse torturinstrumenter, fik jeg en times foredrag om forskellige
metoder.
Hun havde fire af slagsen, og kunne også anbefale et helt
batteri af cremer til brug før og efter torturen, så man undgik,
at de nye hår voksede op inde under huden!
Jeg købte den anbefalede model, men opdagede hurtigt, at det
ikke er særlig anset at bruge den slags "gør det selv" metoder.
Den anden sekretær på mit kontor har flere gange anbefalet
mig sin ekspert i hårfjerning, der endda kommer hjem til
dig privat, og fjerner de "overflødige hår" på ben, lår,
armhuler og i skridtet.
De "uønskede" i skridtet har sektretæren i øvrigt fået fjernet
en gang for alle med laser, så nu er hun bikini-sikker
resten af livet.
- Og det gjorde heldigvis mindre ondt, end da jeg fik fjernet
hårene på overlæben, der måske med tiden var blevet til et
overskæg, fortalte hun.
Italienske kvinder lider gerne for skønheden, men de gør det
ikke i stilhed.
Tortur hos frisøren
Et besøg på en normal frisørsalon med tilhørende skønhedsafdeling
er en forstilling i sig selv.
Bag forhænget foregår hårfjerning med maskiner, pincet
og voks under gråd og tænders gnislen.
Ved spejlene diskuteres hårfarver, mens kemikalierne syder
i hovedbunden.
Et stort flertal af italienske kvinder bryder sig ikke om
deres naturlige mørke hårfarve, som de derfor affarver
i en uendelighed.
Her er det omsider en fordel at være dansk, for almindelig
kommunefarvet er nemlig naturligt blond i Italien.
Efter affarvningen venter endnu en tortur.
Italienske frisører hiver og slider i det skrøbelige hår.
Der må være en regel, der siger, at det skal gøre ondt at
få tørret hår og sat frisure.
Jeg har ledt længe inden jeg fandt en frisør, der indvilliger
i ikke at hive i håret, når det skal tørres.
Og bemærk lige, hvor mange ældre italienske kvinder,
der lider af "sattelit-hår"?
Men de italienske kvinders antrengelser giver tilsyneladende
resultat.
Men det virker
Det ses tydeligt på danske mænds ansigstsudtryk, når de
befinder sig i Italien.
På et punkt er danske kvinder dog helst sikker mere attraktive
end italienske i følge min italienske livsledsager.
- Lav røv, lyder hans dom ofte, når vi ser en kvinde,
som jeg ellers vurderer til at være et godt skår.
Noget er der om snakken.
De italienske kvinders balder sidder faktisk ofte en smule
lavere end på vore breddegrader.
Så ved vi altså, hvor vi kan tage revanche, hvis glatte lår
og "blondt" kommunefarvet hår ikke er nok.
-
syl
|