Det italienske kvindetøj er stadig mest beregnet til "dværgkvinder", selv om over halvdelen af italienerne ikke længere kan klemme sig ned i en str. 46 - der svarer til en dansk str. 40-42!
Tøj i dværge-størrelser >>

Hørt ved bardisken:
- Hvorfor i alverden farver en naturlig blondine som dig hår-rødderne sorte?

Appropos appelsiner:
Ris-appelsiner er en italiensk specialitet >>

Mænds hår!
Også mænds hår
på benene er uønskede.

En undersøgelse viser, at italienske kvinder finder det decideret ulækkert, hvis man kan se en mands hår på skinnebenene,
når han sidder ned og trækker buskebenet op for ikke at lave "knæ" i habitten.

De foretrækker mænd med knæ-strømper...

En del italienske mænd finder ligefrem ankels-sokker for både anstødende og tegn på homoseksualitet!




Det ser hyggeligt ud,
men det GØR ondt!


Med de duske under armene ville Schiels "Moa" fra 1911 få problemer i dagens Italien :-)

Artikel fra marts 2001
Hvad vil du sige, hvis du rørte ved en reklame i dit yndlings-ugeblad, og fornemmelsen svarede til en indtørret appelsin.

For et par år siden var der faktisk sådan en reklame i mange italienske ugeblade for kvinder.

Siden efter var derimod fløjls-blød som en barne-numse, og reklamen var optakten til det årlige forårs-mareridt for italienske kvinder:



Hvad kan man gøre ved appelsinhuden og den lave røv inden sommeren afslører al elendigheden?
(I det mindste for os over 30 år - eller er det efterhånden over 25?)

Ser man på indholdet i langt de fleste italienske kvindeblade, er der ingen tvivl om, at at den farligste fjende i kvindernes tilværelse er appelsinhuden.

Mænd, børn, politik og karriere får slet ikke samme massive og konstante omtale som dette tilsyneladende ikke engang sundhedsfarlige hudproblem.

Foråret er selvfølgelig højsæson for mirakelkure og for de hundredevis af produkter, der lover at fjerne poselårene.

Optagetheden af problemet når absurde højdepunkter:
Da jeg en dag mødte op på mit kontor i meget korte shorts, var det ved at koste sekretæren Monica et nervøst sammenbrud

- Du har ikke cellulite, udbrød Monica med misundelse i stemmen.

Det var tydeligt, at i følge Monica har jeg af den grund større muligheder end hende for at blive en lykkelig kvinde.

At Monica, der er midt i 30'erne, ikke har et gram fedt for meget, og at undertegnede har omkring tyve kilo for meget af slagsen, betyder tilsyneladende ingenting i kampen mod appelsinhudens tyranni.

Heller ikke, at Monicas figur passer perfekt til den type figursyet tøj, der gør nordeuropæiske mænd vilde i blikket.

Siden har jeg bemærket, at Monica altid går i bukser.

Men det er vel logisk, når hun hvert eneste forår ser gentaget til hudløshed, at appelsinhud er noget af det mest uæstetiske, der overhovedet kan findes på en kvindekrop.

Det næst-grimmeste, som bladene også ofrer meget spalteplads på, er uønsket hårvækst.

Prøv lige at smage på ordene "uønske hårvækst".

Det smager lige så vammelt på italiensk, hvor det direkte oversat hedder "overflødige hår".

Nu er hårene, ligesom appelsinhuden, et problem, man også snakker meget om i Danmark, men italienerne bevæger sig igen ud på overdrevet.

For nogle år siden var tortur-instrumenter, udstyret med roterende fjedre der rev hårene af benene med vold, højeste mode.
Ved et tilfælde kom jeg til at diskutere skinnebenshår med en veninde hernede.

Da jeg nævnte, at jeg havde overvejet at investere i et af disse torturinstrumenter, fik jeg en times foredrag om forskellige metoder.

Hun havde fire af slagsen, og kunne også anbefale et helt batteri af cremer til brug før og efter torturen, så man undgik, at de nye hår voksede op inde under huden!

Jeg købte den anbefalede model, men opdagede hurtigt, at det ikke er særlig anset at bruge den slags "gør det selv" metoder.

Den anden sekretær på mit kontor har flere gange anbefalet mig sin ekspert i hårfjerning, der endda kommer hjem til dig privat, og fjerner de "overflødige hår" på ben, lår, armhuler og i skridtet.

De "uønskede" i skridtet har sektretæren i øvrigt fået fjernet en gang for alle med laser, så nu er hun bikini-sikker resten af livet.

- Og det gjorde heldigvis mindre ondt, end da jeg fik fjernet hårene på overlæben, der måske med tiden var blevet til et overskæg, fortalte hun.

Italienske kvinder lider gerne for skønheden, men de gør det ikke i stilhed.

Tortur hos frisøren
Et besøg på en normal frisørsalon med tilhørende skønhedsafdeling er en forstilling i sig selv.
Bag forhænget foregår hårfjerning med maskiner, pincet og voks under gråd og tænders gnislen.

Ved spejlene diskuteres hårfarver, mens kemikalierne syder i hovedbunden.

Et stort flertal af italienske kvinder bryder sig ikke om deres naturlige mørke hårfarve, som de derfor affarver i en uendelighed.

Her er det omsider en fordel at være dansk, for almindelig kommunefarvet er nemlig naturligt blond i Italien.

Efter affarvningen venter endnu en tortur.
Italienske frisører hiver og slider i det skrøbelige hår.
Der må være en regel, der siger, at det skal gøre ondt at få tørret hår og sat frisure.

Jeg har ledt længe inden jeg fandt en frisør, der indvilliger i ikke at hive i håret, når det skal tørres.

Og bemærk lige, hvor mange ældre italienske kvinder, der lider af "sattelit-hår"?

Men de italienske kvinders antrengelser giver tilsyneladende resultat.

Men det virker
Det ses tydeligt på danske mænds ansigstsudtryk, når de befinder sig i Italien.

På et punkt er danske kvinder dog helst sikker mere attraktive end italienske i følge min italienske livsledsager.

- Lav røv, lyder hans dom ofte, når vi ser en kvinde, som jeg ellers vurderer til at være et godt skår.

Noget er der om snakken.
De italienske kvinders balder sidder faktisk ofte en smule lavere end på vore breddegrader.

Så ved vi altså, hvor vi kan tage revanche, hvis glatte lår og "blondt" kommunefarvet hår ikke er nok.

- syl