
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin
mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert
i at købe italienske huse.
|
Artikel fra juni 2004
Jeg var heldig at få min SMS
fra Ministerpræsident Berlusconi om eftermiddagen, hvor han huskede mig
på, at der var valg til Europarlamentet her i weekenden.
Der var
mange der fik beskeden midt om natten. I raseri prøvede mange
at svare, at han kunne rende dem et hvis sted, men det var selvfølgelig
ikke muligt at svare tilbage på den sms. 57 millioner SMS blev
sendt ud, hvilket anslås at have kostet Statsministeriet 37.5 millioner
kroner. Hvorfor det ikke var Indenrigsministeriet som organiserer
valget, der havde sendt beskeden, ved kun guderne og Berlusconi.
Grunden? Den var, at prognoserne sagde: Stemmer mange,
vinder Berlusconi – stemmer få, vinder oppositionen.
Aftenen før
ringede telefonen, og efter at have råbt "hallo, hallo" begyndte
en Signore Ferré, Berlusconis kandidat i mit område at fortælle
mig, at jeg skulle stemme på ham. Heller ikke ham var det muligt
at svare "rend mig i r......." , han lirede bare sit automatsvar af.
Her gik det mig også bedre end fx dem i Firenze: De blev nemlig
vækket om natten, fra omkring klokken 1 begyndte telefonen at kime, og det
var venner til et af Berlusconis allierede partier, der anbefalede at stemme på
partiets kandidat. Nogen nede af modtage 4 forskellige opkald fra venner,
inden den arme kandidat fik stoppet computeren, som var g¨ået grassat
af tjenstvillighed. På alle tv-kanaler
De fleste havde vel forventet at det kun var i fjernsynet, at Berlusconi ville
være omnipresent, og her blev heller ingen skuffede. Det var praktisk
talt umuligt at undgå ham på samtlige kanaler, statslige eller privatejede
hele den sidste aften får valget. Han deltog i praktisk talt alle
programmer, og mellem klokken 20 og 20.40 okkuperede han de to største
kanaler med appeller om at stemme på ham. Men vi var blevet vænnet
til mosten gennem de sidste dage op til valget. Mellem den 4. og den 10.
juni talte han i følge avisen la Repubblica i 41 minutter og 36 sekunder
og hans viceministerpræsident og (mod)kandidat Fini fik 6,5 minutter, mens
hans to største modkandidater fik henholdsvis 9 og 4,5 minutter. Det
er ikke fordi der ikke findes en lov i Italien om lige taletid under valgkampagner,
men hvem siger man behøver lyde loven, når man ejer det hele.
I det eneste program der overholder taletiden, nemlig det officielle valgprogram,
hvor to partiers kandidater hver aften bliver udspurgt af 3 journalister i 20
minutter, bliver naturligvis sendt klokken 23, hvor de fleste er gået i
seng. Den sidste aften var det en repræsentant for oppositionen,
der blev efterfulgt af Berlusconi. Oppositionens repræsentant var
på direkte, mens Berlusconi var optaget på forhånd. Ingen
risiko for ubehagelige spørgsmål til præsidenten. Jeg
har aldrig været så spændt på et valg som dette.
Kan man mon ikke overfodre folket, invadere dem for meget eller vil der stadig
være nok vælgere, der tror at den højst råbende, den
sidst talende og den mest invaderende har ret. Rie Boberg 12/06 2004
|