Jeg må indrømme at jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg så EuroNews dækning af underskriften af den første europæiske forfatning i Rom.

I dagene op til ceremonien havde man netop kunne læse om Berlusconis raseri over at Prodis mandat var blevet forlænget fordi han, Berlusconi, havde regnet med at skulle i centrum for verdens opmærksomhed.

I det hele taget irriterede det ham at affæren med Buttiglione og Barroso ikke kunne være overstået inden projektørerne skulle tændes på Capitol.

Som den handlekraftige mand mediemanden Berlusconi er, når det gælder hans eget image, var opskriften enkel.



Man forbyder ganske enkelt alle tv-kanalers kameraer at komme ind, giver opgaven med at dække begivenheden til et privatfirma Euroscena, ledet af ens gamle ven Luigi Sciò, og forærer optagelserne gratis til RAI, den statslige italienske kanal, som derefter kan distribuere dem til omverdenen.

På den måde sikrer man sig, at kameraet er fastfrosset på ens person.

Og selvom der er 25 andre statshoveder til stede er der jo kun grund til at se på dem, når de kan understøtte ens position:

Næ, hvad verden har brug for at se for at forstå hvem der har skabt denne forfatning er en Berlusconi der taler eller står og smiler dumt med sit transplanterede hår, der begynder at anes som en mørk skygge.

Journalisternes fagforening fra Rai Usigrai har taget afstand og sige at dette intet har med fri information at gøre.

Den Berlusconi udnævnte ledelse af Rai synes ikke at have nogen problemer og mener at fagforeningens protest er en fornærmelse mod RAIs journalister, hvortil journalisterne fra de tre statslige tv-aviser kun kan replicere:

Det er ledelsen opførsel, der er en fornærmelse - og så bliver den historie sikkert ikke længere, før en ny skandale minder om dette lands ytringdiktatur.

Jeg håber, at Euronews vil forklare, hvorfor deres billedside var så total ensidig, så også resten af Europas befolkning kan forstå, hvor let det er at bestemme over medierne i dette land.

At Berlusconi er så dum at tro, at nogen hopper på en sådan limpind, er noget helt andet.

Tænk hvis han kendte antydningen fine kunst, i stedet for altid bare at trampe.
Rie Boberg
29.10.2004