
Maleri af Jørgen Boberg
Rie Boberg bor i Solaio i Toscana samme med sin
mand og sin søn. Hun er olivenbonde, skribent, forfatter og ekspert
i at købe italienske huse.
|
Jeg må indrømme at jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg så EuroNews dækning
af underskriften af den første europæiske forfatning i Rom.
I dagene op
til ceremonien havde man netop kunne læse om Berlusconis raseri over at Prodis
mandat var blevet forlænget fordi han, Berlusconi, havde regnet med at skulle
i centrum for verdens opmærksomhed.
I det hele taget irriterede det ham
at affæren med Buttiglione og Barroso ikke kunne være overstået inden projektørerne
skulle tændes på Capitol.
Som den handlekraftige mand mediemanden Berlusconi
er, når det gælder hans eget image, var opskriften enkel.
Man forbyder ganske enkelt alle tv-kanalers kameraer at komme
ind, giver opgaven med at dække begivenheden til et privatfirma Euroscena, ledet
af ens gamle ven Luigi Sciò, og forærer optagelserne gratis til RAI, den statslige
italienske kanal, som derefter kan distribuere dem til omverdenen.
På
den måde sikrer man sig, at kameraet er fastfrosset på ens person.
Og selvom
der er 25 andre statshoveder til stede er der jo kun grund til at se på dem, når
de kan understøtte ens position:
Næ, hvad verden har brug for at se for
at forstå hvem der har skabt denne forfatning er en Berlusconi der taler eller
står og smiler dumt med sit transplanterede hår, der begynder at anes som en mørk
skygge.
Journalisternes fagforening fra Rai Usigrai har taget afstand
og sige at dette intet har med fri information at gøre.
Den Berlusconi
udnævnte ledelse af Rai synes ikke at have nogen problemer og mener at fagforeningens
protest er en fornærmelse mod RAIs journalister, hvortil journalisterne fra de
tre statslige tv-aviser kun kan replicere:
Det er ledelsen opførsel, der
er en fornærmelse - og så bliver den historie sikkert ikke længere, før en ny
skandale minder om dette lands ytringdiktatur. Jeg håber, at Euronews
vil forklare, hvorfor deres billedside var så total ensidig, så også resten af
Europas befolkning kan forstå, hvor let det er at bestemme over medierne i dette
land.
At Berlusconi er så dum at tro, at nogen hopper på en sådan limpind,
er noget helt andet.
Tænk hvis han kendte antydningen fine kunst, i stedet
for altid bare at trampe. Rie Boberg 29.10.2004 |