Artikel fra marts 2006

Der var en lang periode, hvor jeg syntes det var morsomt at følge med i italiensk politik.

Berlusconi var altid god for en underholdende historie, ganske vist ovre i den groteske genre, men alligevel, man blev ikke i rigtig dårlig humør.

Jeg skal ikke kunne sige om det er mit manglende overskud, der gør at jeg næsten ikke kan holde det ud mere.



Tag for eksempel dagens nyheder:

Berlusconi anklaget for korruption - en sag der allerede har fået konsekvenser i England, hvor kulturministeren har ladet sig skille fra sin mand, anklaget for at have ladet sig korrumpere.
Her er det ikke engang den største nyhed.

Det er nemlig at sundhedminister Storace er gået af, fordi han er involveret i at udspionere sin politiske modstandere og forsøg på at ødelægge deres chancer for valg.

Det var så tilbage i det regionale valg, som han tabte, hvorefter han straks blev udnævnt til sundhedsminister.
(Han tabte regionen Lazio, red).

For en måned siden gik en anden minister af, fordi han havde taget en t-shirt på med en Muhammedtegning >>.

Dagens tredie nyhed er, at den far vi har haft så stor medfølelse med i den sidste uge, fordi hans 17 måneder gamle barn, der led af epilepsi, blev bortført - han anklages nu for pædopornografi - hans computer var fyldt med alskens ting og sager.

Den 4. nyhed som egentlig kom før de andre, men som nu er helt glemt, er, at Mussolinis barnebarn, Alessandra Mussolini - i øvrigt hende der blev udspioneret af sundhedsministeren - i går i fjernsynes sagde til sin politiske modstander, der er kommunist og transvestit:
"Hellere fascist end bøsse".

Der er stadig en måned til valget, og følelsen af at intet ændrer sig, bliver kun større.
Den eneste forskel er, at vinder Berlusconi vil det være en katastrofe, vinder Prodi går det måske ikke så galt, men vil noget ændre sig?

Jeg ser intet håb.

Rie Boberg
10.03.2005