Artikel fra november 2004




Jeg troede, jeg vidste en hel del om olivenolie efter 15 år i Italien. Efter
at have læst Rie´s bog ved jeg, hvor lidt, jeg vidste før...
Restultatet
af Rie Bobergs seneste anstrengelser er et lille mesterværk, der kommer
hele vejen rundt om oliventræet og dets frugter.
Man forstår Ries fascination af de smukke træer,
og alene afsnittet om træets plads i flere årtusinders kulturhistorie
er ekstremt spændende læsning.
Bogen lærer dig naturligvis
også at smage på de forskellige olier.
Den følger årets
gang i olivenlunden, beskriver de forskellige sorter og metoder til udvinding
af olier, og portrætterer levende de ofte meget specielle og interessante
personer, der vier deres liv til olien.
Union og globalisering
Bogen
giver også et meget konkret indblik i EU´s ofte spegede fødevarepolitik,
og afdækker praktiske - og ret skræmmende - eksempler på globaliseringens
negative konsekvener.
Naturligvis giver bogen dig også redskaberne
til at finde de gode olier - med en lang liste over de gode olivenolier til
salg i Danmark, samt 60 gode opskrifter på retter, hvor de gyldentgrønne
dråber yder deres bedste.
Der er også en liste om museer, messer
og fester i Italien, hvor olivenolie spiller en hovedrolle.
Smukke
foto
Det er med andre ord en rigtig dejlig og nyttig bog, Rie
har skrevet - men hun skal dog ikke rende med hele æren selv:
De dejlige
foto er taget af Anne-Li Engström.
-syl