Artikel fra marts 2006

Italien længes efter en Zapatero, i hvert fald komikerne.

Spaniernes valg af Zapatero, en ung energisk mand med nye idéer, som ikke er bange for the establishment, for kirken og for militæret har gjort mange italienere længselsfulde efter en sådan skikkelse.

Om kort tid skal de til valg og han findes ikke som mulighed.



Der er ingen leder under pensionsalderen at sætte et kryds ved.

Italien er i den absurde situation at den mest præcise kritik kommer fra komikere.

Derfor er satiren så vigtig og derfor er den i disse år også bandlyst fra tv-skærmene.
Alle satiriske show er enten gjort tamme eller lagt ned på et total lagkageniveau eller fjernet.

Det handlede den meget talentfulde komiker Sabina Guzzantis film om: "VIVA ZAPATERO", der blev vist på Københavns internationale dokumentarfilmfestival i 2005 og vandt den danske Amnesty Award.

Her skildrede hun de kummerlige kår som ytringsfriheden lever under i disse år.
Når hun kalder sin film for "Viva Zapatero" er det fordi en af den spanske ministerpræsidents første handlinger var at påbegynde ophævelsen af den lov, der gav ministerpræsidenten ret til at udnævne de ansvarlige for de statslige tv-kanaler, altså fjerne de politiske udnævnelser i medierne.

En drøm for italienerne, som allerede inden Berlusconis tid havde politiske udnævnelser i alle medierne, kun var de fordelt mellem partierne, så oppositionen "ejede" nogle tv-kanaler og regeringen "ejede" andre - forskellen til i dag er at regeringsmagten sidder på samtlige tv-kanaler.

Der nyligt overståede karneval i Viareggio, berømt for sine store allegoriske papmachévogne, der hvert år måler pulsen på det politiske liv i Italien, havde i år hele to vogne med den spanske premierminister som hovedperson, en i kategori 1 som er vogne der er 20 meter høje og 14 meter lange og en i den mindre kategori.
Begge vogne blev vindere af deres kategorier.

Den store vogn "EL MATADOR" bestod af en kæmpe tyr, smilende redet af Zapatero, der i sin ene hånd holder den socialistiske rose, mens den anden bærer en bryllupskage med et brudepar, hvor man ikke på afstand kan se kønnet, men man kan jo gætte.



Tyren, der symboliserer hele det spanske folk, har revet sig løs, kun stumper af kæder er tilbage.

Den angribes fra alle vinkler af katolske præster, der med de kristne symboler i hånden prøver at dræbe tyren.

Den mindre vogn "Vamos a Sposar" (Lad os gifte os) forholder sig også til tilladelsen til homoseksuelle ægteskaber.



I brudekareten, ført af Zapatero, sidder den spanske tyr og en toreador på vej til bryllup.

Alle danserne på vognen er mænd i hvide brudekjoler.

Vognen er bevogtet af katolske kardinaler, som siger: MOD NATUREN; BLASFEMI, GÅ TILBAGE og prøver at lukke denne verden inde, holde den væk fra offentligheden.



Med Zapatero har Spanien taget nogle gigantskridt, som for en italiener i dag synes uopnåelige - de er ikke engang til diskussion i valgkampen, og vi taler kun om registreret partnerskab, det italienerne kalder Pacs (patto civile di solidarità) hvilket altså endnu ikke er muligt, hverken for homo - eller heteroseksuelle.

En komiker ved navn Maurizio Crozza skrev i slutningen af 2005 en sang han kaldte "Zapatero, Zapatera", hvor han gennemgår de forskellige politiske ledere for at slutte af med et håb om, at der en dag også vil dukke en leder op for ham: en Zapatero eller en Zapatera.

Det bliver ikke ved dette valg.

Rie Boberg
28.03 2006