Marts 2012

Bookmark and Share

Parlamentets opbygning i Italien
Det politiske system i Italien


Mandatfordelingen efter valget den 13. og 14. april 2008 >> -/- Den italienske valglov fra 2005 >>



2008
Mandatfordelingen i det italienske parlament

(22.01.2008) >>


Deputeretkammerets sammensætning december 2001
Alleanza Nazionale 99
CCD-CDU Biancofiore 40 Democratici di Sinistra - l'Ulivo 136
Forza Italia 177
Lega Nord Padania 30 Margherita-DL, l'Ulivo 84 Rifondazione Comunista 11
Misto 41
Misto-Com.it 10
Misto-SDI 9
Misto-Verdi-U 7
Misto-Min.linguist. 5
Misto-N.PSI 3
Deputerede, der ikke er indskrevet i gruppe eller parti 7

Senatets sammensætning 2001
Alleanza Nazionale 45
CCD-CDU: Biancofiore 29 Democratici di Sinistra - l'Ulivo 65
Forza Italia 82
Lega Nord Padania 17 Margherita - DL - L'Ulivo 41 Per le Autonomie 10
Verdi - l'Ulivo 10
Misto 23
Total 322

Regeringen er fra maj 2001 sammensat af Alleanza nazionale, Forza italia og Lega Nord, samt UDC/UDR.
Den regering trådte tilbage den 20. april 2005 - og genopstod i stort set samme form få dage senere >>

Der skal være parlementsvalg hvert femte år i Italien.

Italien er medlem af den Europæiske Union Italien var med blandt landene, der grundlagde EU, ligesom den oprindelige traktat (1957) >> har navn efter Rom.

Landet er ligeledes medlem af FN, Nato og OECD.

Valgalderen er 18 år, undtagen til Senatet, hvor valgalderen er 25 år.

Præsidenten vælges hvert 7. år af begge kamre plus 58 regionale repræsentanter.
Carlo Azeglio Ciampi har været præsident siden 13. maj 1999.

Læs mere om
Præsidentens pligter
og beføjelser >>

Der skal i følge den italienske grundlov være valg hvert femte år til parlamentet i Italien.
Det italienske parlament har to kamre: Senatet og Deputeretkammeret - d.v.s. at en lov skal igennem begge kamre for at blive vedtaget:

Deputeretkammeret har 630 medlemmer. Senatet har 315 medlemmer plus nogle få udnævnte livstidsmedlemmer, samt landets tidligere præsidenter.

Ikke valgte livstidssenatorer

De seks livstids-senatorer er (marts 2012, red.) de en nulevende eks-præsidentAzeglio Ciampi.
Derudover er nobelprismodtageren Rita Levi Montalcini, politikerne Giulio Andreotti, Emilio Colombo samt ingeniøren Sergio Pininfarina udnævnte senatorer på livstid.
Mario Monti blev udnævnt som livstidssenator får dage inden han blev teknisk regeringsleder i december 2011.
Liste over alle livstidssenatorer gennem tiderne >>

En italiensk præsident kan i sin syv-årige valgperiode udnævne 5 livstidssenatorerer blandt italienere, der har udmærket sig på det "sociale, videnskabelige, kunstneriske eller litterære område".



Italien er en republik
, men præsidenten >> har ikke så meget magt som for eksempel i USA eller Frankrig. Præsidenten er statens formelle overhoved, men mange ønsker at ændre hans rolle i fremtiden, så præsidenten får en mere aktiv rolle.

Valgsystemet blev lavet om i 1993 - og igen i oktober i 2005
Berlusconis regering foreslog og fik vedtaget en ny valglov - nyheden var en genindførelse af det proportionelle valgsystem samt en flertalspræmie til den vindende koalition i Deputeretkammeret.
Læs om det nuværende valgsystem >>.

Valglove 1948 til 2005

Fra 1948 til 1993 havde landet et proportionelt valgsystem, som vi kender det fra Danmark.

Efter en folkeafstemning i 1993 blev det italienske valgssystem lavet om.

Fra 1993 til 2005 havde Italien en blanding af enkeltmandsvalg i flertalskredse, samt en kvote med proportional fordeling:

Deputeretkammer: 475 direkte valgt, 155 porportienelt valgt
Senatet: 232 direkte valgt, 83 proportionelt valgt

For de "proportionelle stemmer" (25% i alt) gælder der en spærregrænse for de enkelte partier på 4%.

Som noget nyt fra 1993 vælges borgmestre direkte.
Får ingen kandidat absolut flertal i første omgang, afholdes der en ny afstemning mellem de to kandidater med flest stemmer.

Valgloven fra 2005 er stadig gældende i 2010 >>

Dekreter
Italienske regeringer har ret til at regere ved hjælp af dekreter fremfor at have tålmodighed til at få en lov vedtaget.

Dekreter er en slags "snydelove", hvor man iværksætter en lov før den er vedtaget.

Man behøver altså ikke flertal, for at den type lov er gyldig.

Dekretet skal siden vedtages, men forslaget kan laves om, og dermed kan en endelig vedtagelse udskydes i det uendelige, mens loven i realiteten allerede er trådt i kraft.

Regionalt selvstyre
Kun finans-, forsvars- og udenrigspolitik er i princippet parlamentets opgaver.

I praksis fungerer det regionale selvstyre dog ikke efter hensigten, fordi hverken regioner, provinser eller kommuner har fuld råderet over de indbetalte skatter.
F.eks. kan kommunerne fastsætte ejendomsskaten indenfor bestemte rammer, og derudover tjener kommunerne penge direkte ved at tage afgift for borde og stole på fortovene foran barer og ved at sætte reklameskilte op. Det forklarer måske de uhyggeligt mange reklamer langs italienske veje.

De seneste regeringer har fremlagt flere forslag til love om mere reelt regionalt selvstyre, men ingen tiltag har endnu for alvor gjort op med det grundlæggende princip om, at alt - og især økonomien - i virkeligheden styres fra Rom.

Regioner, provinser og kommuner
Italien er administrativt delt op i 20 regioner >>, 107 provinser og 8.101 kommuner (tal fra 2010, red.).

-syl

Retur til
Politik <<


Andre artikler
Den italienske stats
administrative opbyning >>

I 1991 og 1993 stemte
italienerne nej til et
proportionalt valgssystem >>


Mandatfordelingen i
parlamentet 2001-2005 >>


Italiens præsident >>

Om Berlusconi >>

Italienske regeringer
siden 1948 >>


Valget 2001 >>

Mandatfordelingen i
parlamentet 2001-2005 >>


Valg 2006 >>

Links

Senatet >>
Deputeretkammeret >>
Justitsministeriet >>

Langsomt retssystem
Justitsvæsenet fungerer meget langsomt.
Italien er flere gang dømt af EU for at være for langsomme. 100.000'er af retssager "venter" i systemet, og mange retssager bliver ikke gennemført, fordi tidsfristerne overskrides.

Derudover er en simpel procedurefejl nok til at en retssag er ugyldig og skal gentages.

Bl.a. har de mange korrutionsanklagede fra begyndelsen af 1990'erne nydt godt af langsommelighed og procedurefejl, og nu har Berlusconi jo vedtaget en lov, der gøre korruption til en forbrydelse, der kan ordnes med en bøde.


Copyright © 2001-2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano