 Francesco
Cossiga (Sassari 26.7.1928 - Rom 17.8.10) var Italiens 8. præsident
fra 3.7.1985 til 28.4.1992.
Han blev valgt som præsident i den første
afstemning med 752 ud af 977 stemmer den 27.6.1985.
Cossiga var uddannet
jurist. Han fik sin eksamen da han kun var 19 et halvt år gammel, og blev
siden også universitetsprofesser.
Han blev allerede som 17-årig
medlem af Kristdemokraterne (DC - Democrazia Cristiana), og blev første
gang valgt til det italienske parlament i 1958.
Blandt mange andre embeder
var Cossiga regeringsleder fra 1979 til 1980, og i 1983 blev han ligeledes valgt
som formand for det italienske Senat.
Efter perioden som landets præsident
blev Cossiga i følge italiensk lov udnævnt til livstids-senator
>>.
Han tilhørte kun afbrudt af et forsøg på
at skabe sit eget midterparti i 1998 fra 1992 og til sin død gruppen af
uahængige senatorer.
I Cossigas fortid er der også en periode
som italiensk leder af en hemmelig organisation "Gladio" oprettet
og styret af NATO, hvor "gladiatorerne" skulle forsvare vestlige interesser
under den kolde krig.
| Artikel
fra august 2010
Den italienske republiks 8. præsident, den
sardiske Francesco Cossiga, efterlod ved sin død den 17. august 2010 et
ønske om en privat begravelse og fire breve.
Brevene var til
henholdsvis den nuværende præsident Giorgio
Napolitano >>, (se brevet nederst på siden) til Senatets formand
Renato Scifani, til Deputeretkammerts formand Gianfranco
Fini >> og det fjerde brev til regeringsleder Silvio
Berlusconi >>.
Brevene er dateret 18.9.2007. De er på
ganske få linjer, og er dybest set blot en intetsigende erklæring
af, at det for Cossiga har været en ære at tjene den italienske stat.
Kun Berlusconi har ikke offentliggjort sit brev, men de der håbede
på at Cossiga ville åbne "sin sorte æske", er under
alle omstændigheder blevet skuffede.
"Cossiga
var en kampdygtig hovedrolleindehaver i nogle af de mest intense og dramatiske
årstider i vor nations historie." Mindeord fra Italiens nuværende
præsident Giorgio Napolitano |
Cossigas
hemmeligheder
Cossiga har spillet en afgørende rolle i italiensk
politik de seneste 50 år, og ikke alle mener hans rolle har været
specielt ærefuld.
Som Giulio Andreotti
(91 og livstidssenator) >> skønnes Cossiga at sidde inde med
sandheden om utallige italienske mysterier.
Historikere vil give en
arm eller begge for at kende disse to mænds viden om for eksempel det nedskudte
DC9 "Ustica-fly" i 1980, om den hemmelige P2 loge, om den amerikanske
indflydelse på italiensk politik, om korruptionsskandalen
Rene Hænder >>, og ikke mindst om terorrismens
"blyår" >> og kidnapningen af og mordet på Aldo
Moro i 1978.
Allerede i 1996 var den unge Cossiga vice-forsvarsminister
i Aldo Moros 3. regering, og netop partifællen Moro kommer til at spille
en stor rolle for Cossigas eftermæle.
Den hårde
linje i Moro-affæren
Cossiga var nemlig indenrigsminister
i Giulio Andreottis >> 3. regering i den
turbulente periode fra 1976 til 1978.
1977 gør Cossiga sig
for første gang bemærket med sine hårdhændede metoder. Under
studenteruroligheder i Bologna i foråret 1977 tøver han som indenrigsminister
ikke med sætte militæret ind, hvad der fører til et dødsfald
blandt demonstranterne.
HOLDT
ALDRIG OP MED AT BLANDE SIG:
Uddrag af interview med Cossiga i avisen "Il
Tempo" i forbindelse med studenteruroligheder i oktober 2008:
-
Maroni (indenrigsminister i 1998, red.) skulle have gjort det jeg gjorde,
da jeg var indenrigsminister...
- Lade studenterne gøre hvad de
vil. Trække politiet tilbage fra gader og universiter, infiltrere studenterbevægelserne
med "provokations-agenter", der erparate til det hele, og så lade
dem ødelægge butikker og sætte ild til biler og byen i ti dage...
-Og
hvad så? spørger intervieweren.
- Derfter, med befolkningens
accept, vil lyden af ambulancer overdøve politi og carabinieries sirener.
-
På hvilken måde?, fortættter intervieweren. - På
den måde, at ordensmagten ikke viser barmhjertighed og sender dem alle på
hospitalet. Ikke arrestere dem, de bliver bare løsladt af dommerne, men
slå dem og også slå de undervisere, der uddanner dem... |
Efter
urolighederne og dødsfaldet i Bologna i 1997 blev Cossigas navn skrevet
med "K" og nazistisk inspireret dobbelt-ss´er af de demonstrerende
italienske studerende.
 KOZZIGA
- GÅ DIN VEJ
Cossiga reformerede i sin tid som indenrigsminister
den italienske efterretningstjeneste. En reform, der i praksis gav tjenesten
nærmest ubegrænsede muligheder for at operere i hemmelighed. Cossiga
indførte også nødlove, der tillod ubegrænset tilbageholdelse
af for eksempel mistænkte terrorister.
Mest ballede var der dengang
og siden omkring Cossigas rolle og handlinger under kidnapningen af den kristdemokratiske
leder Aldo Moro.
Cossiga har siden da gang på gang måttet
forsvare den falke-linje han repræsenterede, da han som ansvarlig minister
nægtede enhver form for forhandling med De Røde Brigader, som havde
kidnappet Moro.
Cossiga trådte tilbage efter at liget af partifællen
Aldo Moro >> blev fundet, og
han udtale, at det var dengang hans hår blev gråt.
Cossigas
øgenavn var "il picconatore" - spidshakken...
Øgenavnet
fik han de seneste to år af sin tid som præsident, hvor Cossiga var
i dyb polemik - for ikke at sige i vildt skænderi - med et retssystem, der
i begyndelsen af 1990´erne var i færd med at afsløre den omfattende
korruptionsskandale Mani Puliti >> ManiMani
Pulite >>.
Konflikten
førte til, at Cossiga trådte tilbage som præsident et par måneder
før hans mandat udløb.
Øgenavnet holdt
dog ved, for siden 1992 har Cossiga langet ud både til højre og til
venstre, og også til dommerstanden og retssystemet, fra sin plads som livstidssenator.
Han
er også kommet med mange kontroversielle udtalelser om de mysterier, han
formodes at kende sandheden bag:
I 2005 lod Cossiga for eksempel verden
vide, at det var franskmænd, der skød DC9-flyet ned ved Ustica, at
det var CIA og amerikanerne, der satte korruptionskandalen Mani Puliti i gang,
og at hemmelige loger stadig styrede Italien.
Mange affærdigede
sådanne udtalelser med, at Cossiga nok var blevet gal på sine ældre
dage - selv om han hele sit liv har været den yngste - hvad enten det
var som viceminister, indenrigsminister, formand for senat eller som Italiens
præsident.
Selv svarede spidshakken igen:
- Jeg kommunikerer.
Jeg er ikke gal. Jeg lader som om jeg er det. Jeg er den falske gale, der siger
tingene som de er.
Om det udsagn fra Cossiga var sandt, vil historikere
og politikkere sikkert diskutere mange årtier endnu...
-syl
| |