Italiensk politik

December 2010
Bookmark and Share

Det endelige brud mellem Berlusconi og Fini
På vej mod regeringskrise, nyvalg eller teknisk regering,
eller bare en uendelig hanekamp...?

Ny samlever -
nye holdninger?


Det allermest modbydelige rygter påstår, at Gianfranco Finis skærmydsler med Berlusconi og sine egne tidligere partifæller begyndte, da han i 2007 blev skilt for at leve sammen med den tyve år yngre Elisabetta Tulliani, med hvem han i dag har to børn.

Fortidens Fini
Kjeld Østerling Nielsen beksrev den 15. januar 1998 Fini således i Dagbladet Information:

"Den nu yderst korrekt klædte, uhyre intelligente, realistiske og demokratisk talende Fini, begyndte i øvrigt sin politiske karriere som medlem af en af de fascistiske MSI-tævebander."

Finis foreløbigt
fejlslagne oprør:


Gianfranco Finis højreparti National Alliancen (AN) >> slog sig i marts 2009 sammen med Berlusconi PDL (Popolo della Libertá - Frihedens Folk).

Det seneste års samliv kan bestemt ikke kaldes for hverken lykkeligt eller harmonisk.


Fini er født i 1952 i Bologna

Fini er blevet mere og mere synligt irriteret over Berlusconis egenrådighed - for at sige det med et mildt ord.

I marts forsøgte Fini at lave sin egen gruppe inde i partiet PDL - en tradition med "strøminger" internt i partierne, som ellers hørte "det gamle kristdemokratiske" Italien til.

Dette projekt lykkedes ikke for Fini.

Fini kunne simpelthen ikke samle nok at sine egne gamle partifæller, og må i den grad have forregnet enten sin egen popularitet eller Berlusconis benhård greb om partiet.

Berlusconi fastholder stadig at Fini ikke kan deltage så aktivt som han gør i den daglige politik og bad ham om at træde tilbage fra den neutrale position som leder af Deputeretkammeret - ngen Fini nægter at gøre.

Derudover blev Fini i den grad sat på plads af Berlusconi på et stort partimøde i slutningen ad april, hvor han også måtte indkassere verbale tærsk fra sit gamle partis såkaldte oberster med forsvarsminister Ignazio la Russa i spidsen.



Fini har dog ikke opgivet sit projekt om et "parti med plads til dialog og debat", som han selv udtrykker det.

Netop i disse dage promoverer Fini "Generazione Italia" >> - et projekt, der officielt kaldes kulturelt, men som dog alligevel mere og mere ligner endnu et forsøg på at lave en "Fini-gruppe" internt i PDL.

"Generation Italien" skriver i sin programerklæring, at projektet skal være et samlingssted for specielt de unge, der vil være med til at forme fremtidens Italien, men der er ingen tvivl om hvem hovedpersonen er.

Foto herunder er fra bevægelsens forside
og teksten lyder:
"Jeg holder med Fini"

Artikel fra maj 2010

Gode venner har de aldrig været - selv omfavnelser skete med afstand, og forekommer næppe efter PDL stormøde sidst i april...



For lidt dialog og debat i partiet PDL.
Et alt for topstyret parti, der rent ud sagt er ligeglad med medlemmerne.



En alt for åbenlyst "Berlusoni-fikseret" holdning til demokratiets spilleregler i form af særregler for politisk immunitet, og retsvæsenets uafhængighed af politik generelt og den siddende regeringsleders personlige interesser i særdeleshed.

Og ikke mindst for stor eftergivenhed over for regeringspartiet Lega Nords yderligtgående holdeninger omkring blandt andet indvandring.

Sådan kan Gianfranco Finis utilfredshed med det parti han selv var med til at stifte sammen med Silvio Berlusconi i marts 2009 opsummeres.


Var de nogensinde venner?

Fra fascist til demokratiets vogter?

Gianfranco Fini har gennemgået en bemærkelsesværdig forandring, siden han i sin ungdom var ungdomsformand i Den Sociale Bevægelse MSI, der om ikke af navn (for det er stadig forbudt at have et fascistparti i Italien!), men af gavn var arven efter Mussolinis diktatur.

Fini guidede i begyndelsen af 1990´erne MSI igennem en overgangsfase, der gav partiet en plads på den moderne europæiske højrefløj.
(Læs mere om National Alliancen >>).

Denne forvandling blev i 1994 belønnet med en plads i Berlusconis første regering. Fra 1995 til fusionen med PDL i 2009 hed partiet Alleanza Nazionale.

Solidt flertal i parlamentet


ANs parlamentsmedlemmer fra valget i 2008 er i dag en del af PDL, og sammen med det andet regeringsparti Lega Nord en del af Berlusconis usædvanligt solide flertal i det italienske parlament.

Finis tiltagende utilfredhed med at være en del af PDL kulminerede dog med et meget ophidset verbalt slagsmål på PDLs hasteindkaldte og offentlige såkaldte direktionsmøde i slutningen af april.

Fini advarede i en meget lang tale gentagne gange mod topstyringen af PDL, og bad Berlusconi være mere åben for intern debat og ikke mindst give modstand mod regeringspartiet Lega Nord, som efter Finis mening i dag nærmest sidder på PDL i forhold til både indvandrerpolitik og den økonomiske politik.

Dertil svarede Berlusconi i sin tale igen - efter hovedrystende og med afbrydelser at have lyttet til Fini - igen med bemærkningen:

- Hvis du vil lave politik, så skal du gå af som formand for Deputeretkammeret.


Så rejste Fini sig op fra sin plads i salen og råbte op mod scenen med talerstolen:

"Og hvad vil du gøre, smide mig ud?"


Fini-støtter marginaliseres

Berlusconi har endnu ikke smidt Fini ud.
Men hans ansigtsudtryk både på PDL-mødet, og når talen ellers falder på Fini afslører tydeligt, at det netop er, hvad han har allermest lyst til.

Berlusconi har derimod indtil videre frataget én af Finis støtter en fremtrædende plads i partiapperatet, og iagttagerne mener, at flere Fini-støtter fremover må forlade tillidsposter i PDL og måske ligefrem også i regeringen.

Med en mindre minister-rokade på vej - Industriminister Scajola trådte tilbage som følge at en korruptionssag den 4. maj >> - er Berlusconis regering trods sit flertal altså ikke ligefrem i smult vande for tiden.

Intet tyder i øvrigt på, at Finis har tænkt sig at tie stile med sin kritik.

Flere kommentatorer forudser at Finis fortsatte oprør og Lega Nords krav om stadig større indflydelse kan føre til en regeringskrise, der dog næppe ender med nyvalg set i lyset af Italiens generelle økonomiske situation.

Og i mellemtiden har Berlusconi selv midlertidigt overtaget posten som Industriminister.


Fortidens Gianfranco Fini:

Citater

1988:
"Kammerater, MSI mener, det er rigtigt at referere til fascismen".

1991:
"Vi er fascister, fascisternes arvinger og 2000-tallets fascister".

1992:
"Efter næsten et halvt århundrede lever fascismen statig."

1994:
"Der er tider, hvor frihed ikke er blandt kerneværdierne"

1994:
"Mussolini var den største italienske statsmand i det 20. århundrede".

I følge Wikipedias engelske biografi af Gianfranco Fini >> skulle den historiske leder af MSI - Giorgio Almirante - allerede i 1980 fremhævet og defineret Fini som del af en gruppe unge mænd " der var unge, ikke-fascister, ikke-nostalgikere, og som tror, som jeg, på institutionerne, på forfatningen. For kun på den måde kan MSI have en fremtid."

-syl

Retur til
Politik <<


Retur til
Berlusconi <<



November 2009:
Et kontroversielt forslag fra Fini, som regeringspartiet Lega Nord er lodret imod:
Fini foreslår statsborgerskab til
indvandrerbørn >>



VALGTE FOR AN


I det italienske parlament
er 90 ud af PDLs 270 deputerede valgt
i 2008 for AN.
47 ud 114 senatorer
kommer fra ANs rækker




Copyright © 2000 - 2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>