Marts 2012

Bookmark and Share
Berlusconi tjente 48 millioner euro i 2011
Italiensk lønarbejdere har
nogle af de laveste EU-indkomster


Montis indtægt
Mario Monti har besluttet, at ministrene i hans regering skal offentliggøre både deres indtægt og deres aktiver.

Det gælder også for ham selv, og Monti viser sig at være den rigeste livstids-senator (Monti blev få dage inden han dannede regering udnævt til livstids-senator af præsident Giorgio Napolitano)

Montis seneste årsindkomst var 1.515.744 euro. - over 11 millioner dansker kroner.

Montis hustru opgiver en indtægt på 20.894 euro, men ejer sammen med manden 10 ejendomme, kontorer, forretninger og byggegrunde i Bruxelles, Milano og Varese.

Familien Monti kører i Lancia: en Dedra fra 1995, en Kappa fra 1998 og en Musa fra 2009.

I 2011 afleverede Silvio Berlusconi en selvangivelse med en indkomst i 2010 på 48.180.792 euro, næsten 8 millioner euro mere end året før.

Selvangivelsen viser, at Berlusconi det år kun anskaffede sig én ny ejendom - nemlig en villa på øen Lampedusa >>.
Købet af villaen var i øvriget et PR-nummer for at vise, at øen stadig tiltrækker turister trods de mange illegale båd-indvandrere. Det siges, at Berlusconi endnu aldrig selv har overnattet i villaen på Lampedusa.



I februar offentliggjorde Eurostat en statistik over lønningerne i 2009 for medarbejdere i virksomheder med mindst ti ansatte.

Den italienske lønarbejder tjener i gennemsnit 23.406 euro, mens danske ansatte i gennemsnit får 56.044 euro i lønningsposen hvert år.

Italienerne må se sig overhalet af grækerne - 29.160 euro - spanierne - 26.316 euro - og kyprioterne - 24.775 euro.

Gennemsnit-indkomst i euro for lønarbejde
i Euro-zonen i 2009:

Luxembourg 48.914
Holland 44.412
Tyskland 41.100
Belgien 40.698
Irland 39.858
Finland 39.197
Frankrig 33.574
Østrig 33.384
Grækenland 29.160
Spanien 26.316
Cypern 24.775
Italien 23.406
Portugal 17.129
Slovenien 16.282
Malta 16.158
Slovakiet 10.387

-syl

Retur til
Berlusconi <<


4 måneder med
Mario Monti >>



op /\



Copyright © 2000 - 2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>