
Den
hvide trøffel fra Alba er den mest eksklusive.
Den samles
efterår og vinter.
Den sorte trøffel findes i både
en sommer- og en vinter-udgave
|
Artikel fra november 2005
En ægte trifôlaô - trøffelsamler - fortæller
naturligvis ikke en flok danske turister, hvor hans
bedste trøffelsteder befinder sig, så det
var med spænding, jeg i september tog på
trøffeljagt med seks danske turister.
Vi havde aftalt et besøg hos virksomheden
Tartuflanghe umiddelbart nord for "trøffel-byen" Alba
i Piemonte. Syv personer og derover kan reservere for et besøg -
og det kan så absolut anbefales.

Foran
virksomheden stod husets svigerdatter klar til at modtage os, sammen med en
trøffeljæger og hans hund.
Først blev vi vist rundt
i virksomheden, der året igennem aftager både sorte og hvide trøfler
fra over 200 af områdets samlere.
De fleste af de sorte sommer- og vintertrøfler bliver anvendt
til at producere lækker pasta med trøffelssmag og enhver slags af
specialiteter med trøffel som en vigtig ingrediens.
De hvide trøfler
sælges vinteren igennem til restauranter, stamkunder og på det
internationale trøffelmarked i Alba.
Produktionen af
pasta tilsat trøffel - og det flotte show-room og butik
"Tartuflanghe"
var den første virksomhed, der allerede i 1980 begyndte at producere trøffel-pasta.
Allerede
ved indgangen kunne vi tydeligt dufte trøflerne - og netop midt
i september begynder de første hvide trøfler at dukke op under trøffelhundenes
poter. Svigerdatteren viste os stolt "dagens høst" - en 20-30
hvide trøfler, der skulle videre til nogle af de faste restaurantkunder.
Hér
finder man også som debutant straks ud af, om man kan lide trøfler. Enten
finder man duften vidunderlig, eller også hører man til de stakler,
der instintivt finder stanken afskyelig.
Efter rundvisningen gik vi
tur med trøffelmanden og hans hund på en markvej overfor "trøffel-fabrikken".
En
af hans syv trøffelhunde - og det var tydeligt, at netop den hund vidste, hvad
det drejede sig om.
- Den er ret gammel, sagde trøffelsamleren
om hunden på syv år, men trøffelhundene arbejder faktisk
hårdt - og får ofte problemer med åndedræts-systemet af
at gå med snuden så meget nede i jorden.
Og vi fandt - naturlivis
fristes man til at sige (mon ikke trøffelmanden havde være ude og
gemme dem for turisternes skyld?) - ret hurtigt tre knortede sommertrøfler
- og hunden fik sine præmier - nogle stykker gammelt brød.
Trifôlaô´erne tilbringer mangen en kold efterårs- og vinternat
ude med hundene for at finde de dyre hvide trøfler fra Alba - og det
foregår også om natten for at de andre trøffeljægere
ikke opdager "dine" steder.
Og så blev
der smagt specialiteter... Efter trøffeljagten blev vi bænket
i det flotte showroom, mens svigerdatteren gik frem og tilbage mellem os og køkkenet.
Hun
diskede op med "gemse-paté", aromatiske olier, dressinger
og oste, og vi sluttede af med en fondue - alt naturligvis med trøffelsmag
og ledsaget af en lokal vin fra Piemonte
regionen >>.
Og så blev der købt ind. Pastaen
skal konsumeres med smeltet smør - og bagefter skal vi spise ost med honning,
som har "lagret" med flager af den sorte sommertrøffel...
Uuuhmmm,
jeg tror, jeg går i køkkenet og sætter vand over til pastaen
med det samme... -syl
|