Den hvide trøffel fra
Alba er den mest
eksklusive.

Den samles efterår
og vinter.

Den sorte trøffel findes
i både en sommer- og
en vinter-udgave

Artikel fra november 2005
En ægte trifôlaô - trøffelsamler - fortæller naturligvis ikke en flok danske turister, hvor hans bedste trøffelsteder befinder sig, så det var med spænding, jeg i september tog på trøffeljagt med seks danske turister.

Vi havde aftalt et besøg hos virksomheden Tartuflanghe umiddelbart nord for "trøffel-byen" Alba i Piemonte.
Syv personer og derover kan reservere for et besøg - og det kan så absolut anbefales.



Foran virksomheden stod husets svigerdatter klar til at modtage os, sammen med en trøffeljæger og hans hund.

Først blev vi vist rundt i virksomheden, der året igennem aftager både sorte og hvide trøfler fra over 200 af områdets samlere.



De fleste af de sorte sommer- og vintertrøfler bliver anvendt til at producere lækker pasta med trøffelssmag og enhver slags af specialiteter med trøffel som en vigtig ingrediens.

De hvide trøfler sælges vinteren igennem til restauranter, stamkunder
og på det internationale trøffelmarked i Alba.


Produktionen af pasta tilsat trøffel - og det flotte show-room og butik

"Tartuflanghe" var den første virksomhed, der allerede i 1980 begyndte at producere trøffel-pasta.

Allerede ved indgangen kunne vi tydeligt dufte trøflerne
- og netop midt i september begynder de første hvide trøfler at dukke op under trøffelhundenes poter. Svigerdatteren viste os stolt "dagens høst" - en 20-30 hvide trøfler, der skulle videre til nogle af de faste restaurantkunder.

Hér finder man også som debutant straks ud af, om man kan lide trøfler.
Enten finder man duften vidunderlig, eller også hører man til de stakler, der instintivt finder stanken afskyelig.

Efter rundvisningen gik vi tur med trøffelmanden og hans hund på en markvej overfor "trøffel-fabrikken".

En af hans syv trøffelhunde - og det var tydeligt, at netop den hund vidste,
hvad det drejede sig om.

- Den er ret gammel, sagde trøffelsamleren om hunden på syv år, men trøffelhundene arbejder faktisk hårdt - og får ofte problemer med åndedræts-systemet af at gå med snuden så meget nede i jorden.

Og vi fandt - naturlivis fristes man til at sige (mon ikke trøffelmanden havde være ude og gemme dem for turisternes skyld?) - ret hurtigt tre knortede sommertrøfler - og hunden fik sine præmier - nogle stykker gammelt brød.


Trifôlaô´erne tilbringer mangen en kold efterårs- og vinternat
ude med hundene for at finde de dyre hvide trøfler fra Alba
- og det foregår også om natten for at de andre
trøffeljægere ikke opdager "dine" steder.

Og så blev der smagt specialiteter...
Efter trøffeljagten blev vi bænket i det flotte showroom, mens svigerdatteren gik frem og tilbage mellem os og køkkenet.

Hun diskede op med "gemse-paté", aromatiske olier, dressinger og oste, og vi sluttede af med en fondue - alt naturligvis med trøffelsmag og ledsaget af en lokal vin fra Piemonte regionen >>.

Og så blev der købt ind.
Pastaen skal konsumeres med smeltet smør - og bagefter skal vi spise ost med honning, som har "lagret" med flager af den sorte sommertrøffel...

Uuuhmmm, jeg tror, jeg går i køkkenet og sætter vand over til pastaen med det samme...
-syl