Den 21. juni 2012 åbnede "slow
food supermarkedet" EATALY i Rom på den renoverede
Ostiense Air Terminal.
På 16.000 m2 fordelt på fire etager præsenteres
simpelt hen alt, hvad munden og maven kan begære.
...og smagsprøver naturligvis
Konceptet er efterhånden fast:
- markedsagtige tema-opdelte
hylder med varer ledsaget med tema-restauranter, barer og caféer,
hvor man kan drikke og spise produkterne på stedet, inden
man til slut betaler indkøbene ved kasserne.
Familie-madkursus på Eataly
Derudover er der i Ostiense
mødelokaler og køkkener,
hvor der afholdes mad- og vinkurser af enhver slags, og på
fjerde sal med udsigt til Rom og Peterskirken i det fjerne ligger
Ristorante Italia, hvor menuen hver dag er fra forret til dessert
består af 20 retter fra hver af de 20 italienske regioner.
Grillede grilkyllinger - et af mange madtilbud i Eataly,
der også byder på kvalitets-pizza og -hamburgers!
De bedste mad-oplevelser i 2012:
...et himmelsk måltid
på
"Ristorante Italia" (Okt.2012) >>
Mad før glad, god mad endnu mere!
Kvalitet koster - men faktisk har jeg noteret mig, at folk altid
går glade ud af Eataly-butikkerne.
Første butik i Torino i 2007
Flagskibsbutikken er den første Eataly-butik i Torino -
lige overfor den tidligere Fiat fabrik Lingotto (tag en tur
på taget af den for at se testbane i 4. etagers højde
og for at kigge på
Agnelli familiens kunstsamling i "Skrinet"
- Lo Scrigno - en moderne bygning på toppen af den gamle
fabrik).
Eataly i Torino er stadig den største af de nu syv butikker,
og foodtrotters, gastronauter og andet godt madfolk kan få
timer til at gå med at studere de mange hylder fra ende
til anden.
Der er bager, slagter, friske fisk og de allerbedste grøntsager,
samt caféer og restaurant i stue-etagen sammen med boghandel.
I kælderen ligger vin, øl og andre skønne
sager til udstilling og smagning.
I Milano finder du Eataly i kælderen hos stormagasinet
Coin på Piazza 5 Giornate tæt ved centrum (sporvogn
12 fra centrum).
En mindre udgave af Eataly, men også her med en velbesøgt
frokost-restaurant med dagens retter tilberedt af de rigtige råvarer.
I Milano er butikken
Peck
>> i via Spadari tæt ved Domkirken også
en gastronomisk sightseeing værd.
I Genova ligger Eataly på øverste etage i et af
de restaurerede pakhus i Porto Antico - den gamle havn, som
i dag er byens levende centrum med sine mange aktiviteter (blandt
meget andet
Europas største
akvarium >>, og det skib Roman Polanski brugte til
filmen Piraterne)
Turen med elevatoren op til butikken byder i øvrigt
på et flot panorama over havnen i Genova.
Eataly på havnen i Genova
-syl