Det
er sådan set ikke fordi, vores lille køkken i Milano fortjener en
bolig-reportage. Men jeg talte for engang om mad med en dansker, som
kom med en meget rammende kommentar om mange moderne menneskers forhold til deres
køkkener. - Danskerne bruger rask væk flere hundrede tusinde
kroner til at indrette flotte køkkener, og så går de i discount-butikker,
for kvalitets-produkter vil de ikke betale for at spise. Jeg kan kun
være enig med ham.
Køkkenhaven!
Basilikum,
rosmarin, salvie og en gren med tørrede peperoncini - chilifrugter.

I vores køkken har det faste inventar næppe kostet mere end
20.000 kroner - alt inklusive. Til gengæld er alt vores pålæg
frisk-skåret.
Selv om supermarkedet i dag laver pakker med frisk-skåret
pålæg får jeg ikke manden til at købe sådan en
pakke.
Han står hellere i kø et kvarter: Så
bestemmer han nemlig selv, hvilken skinke, der skæres, og hvor tynde
skiverne skal være. Grønt og frugt køber vi i supermarkedernes
velforsynede selvbetjeningsafdelinger eller på de lokale markeder
>>, som i vores bydel finder sted alle formiddage undtagen onsdag.
I 2001 har fik vi et biologisk supermarked tæt ved. NaturaSi
>>
hedder kæden.

I
2005 åbnede kæden Iper
>>
et landsbyagtigt indkøbscenter i gå-afstand fra Via Plana. Et
utroligt lyst og rummeligt supermarked med egen slagter og bager, og masser af
kurser og arrangementer.

En
kaffepause på "Portello" Indkøbs-centret er blevet et
nyt mødested i vores kvarter.

I
det lokale overdækkede marked på Piazza Prealpi, der er
åbent hver formiddag, er der specialbutikker eller boder om man vil - i
vores "mercato comunale" er der slagtere, der kun har lam, hestekød
eller fjerkræ, flere oste-boder og et hav af grønthandlere. Flere
foto nederst på siden

Er
vi ude efter luksus (og specielt et kæmpe-udvalg af oste og supermørt
kød) tager vi sportvognen ind til centrum af Milano, og køber
specialiteter eller "take-away" fra "mad-templet"
Peck >> eller fra en af de store fiskebutikker i centrum.
Milano ligger 130 km fra havet, men bugner alligevel af frisk fisk,
fordi det store nationale fiskemarked ligger her i byen.
| Køkkenet
måler omkring 2 x 3,5 m - og det er i Italien et spisekøkken
- "cucina abitabile"!
Køkkenbordet ser du her - and
that´s it!

Ovenover italienske køkkenvaske har de fleste et tallerken-skab uden
bund, altså et opvaske-stativ i et skab. Vi har droppet lågerne,
og har vores daglige service på væggen.
Lågerne under vasken var
blevet møre(!!!), så nu har vi også åbnet under. Det
er egentligt praktisk, når pladsen er lille, og køleskab og komfur
befinder sig foran vaskene. Søndags "Tosti"!
Ovenover tallerknerne hænger menu-skilte fra en bar. Vi er specielt
begejstrede over "tosti"-tilbuddet:
"Tosti" er
en italianisering af det engelske ord toast. Det minder Sergio om søndagens
højdepunkt: Da han var barn i 1950´erne gik familien hen til
den bar, farens ven havde, og spiste søndags-tosti! Hvad
skulle vi gøre uden Ikea? For at få plads hænger grydelåg
under krydderi-hylden. Hylden falder dog ned engang imellem - og forskrækker
os om natten.

Selv
om jeg er en ørn med en bore-maskine måtte jeg give op her ved endevæggen,
der er plastret til med jern-armering indvendig. Til
gengæld får vi så skiftet de tørrede urter ud engang
imellem.
Vi burde selvfølgelig bruge friske krydder-urter, men
tyr til de tørrede, når vi ikke kan finde de friske.
Erling
lærte mig af knuse de tørrede krydderier i morteren for at "befri"
dufte og smag, og det var et super-råd.
Boremaskinen
har været igang igen, så vi kan få plads til de forskellige
typer olier >>, vi bruger til dagligt, samt
til peber, brødkurven o.lignende.

Og
glassene til dagligt brug er altid klar. Vi bruger de store vin-glas
også til vores daglige vin - der lige nu er en Barbera fra Monferrato i
Piemonte >>. Livet
er for kort til små glas, dårlig vin, og alt for skårede
tallerkner!
Espresso-skiltet er fra vores
første stam-bar - Bar Romolo - i Via Plana.

Da
de lukkede baren, fik vi skiltet til minde, og det kan skam lyse endnu!
Pasta-produktion
i via Plana
(...det sker vel 2-3 gange om året...)
-syl | Retur
til Mad <<
Retur til Arkitektur :-) <<
Artikler
En mad-uge i Via Plana >> Vores
lokale marked >> Supermarkeder >>
2005: I
dag er køkkenet solgult - men ellers er alt ved det gamle...

Vi laver ikke kaffe...
Vi har en ægte mokka-kande (una napoletana!), men jeg husker ikke,
hvornår den sidst har været i brug. (PS: Nu er den
røget ud, 2006.)
Laver vi kaffe, er det med stempel- kanden
fra Bodum. Manden i mit liv drikker helst kun sin espresso fra
maskiner, der er "godt sovset til" - så det foregår
altså på baren. En hurtig optælling i en radius
af 100 meter fra vores ejendom bringer mig op på 13 barer.
Mere om kaffe >>
|