Bøffelmanden
Søde er de - men desværre for bøffelmanden vil ikke
ret mange spise dem trods det smagfulde og magre kød
Bøflerne går i frilandsstalde. Og de spiser i følge
de danske landmænd rigtig godt. Der blandes bl.a. majs og tomater
i deres foder.
|
Artikel fra 2001
"Bøffelmanden" på
Po-sletten er
bogstaveligt talt plettet af lort.
Bøffellort.
De danske landmænd og deres koner, som jeg er tolk for
under besøget, synes, at lugten er lige lovlig gennemtrængende.
- Uf, du rørte endda ved ham, siger en af dem til mig
efter besøget, for et knus fortjente han da efter at have vist os rundt!
Men bøffelmanden var faktisk en utroligt rar og dejlig mand - trods
lugten og pletterne. Og det var en fornøjelse at høre ham
fortælle begejstret om sine dyr, som han helt tydeligt holdt meget af.
Og lugten og lortet, som dyrene med fornøjelse vælter sig rundt
i, bemærker han sikkert slet ikke. - Orso, kom her, kaldte
han, og den enorme tyr kom luntende hen til ham. Orso betyder bjørn.
På dyrskuet i Cremona, hvor han flere gange har haft sine bøfler
med, fortalte de andre bønder, at han om aftenen spillede på guitar,
og sang for sine bøfler. Når dyrskuet lukkede, og de andre
masede med at få dyrene op i lastbilerne, kaldte bøffelmanden blot
på sine dyr, der roligt luntede op af slidsken og ind i bilen. -
Bøfler er mere som heste end som køer. De knytter sig til deres
mennesker, forklarede han, og det var helt tydeligt, at dyrene satte pris
på at konversere med ham. Ingen kvoter for bøffelmælk
Bøfler i Italien har ellers været synonym med Napoli-området
specielt og Syditalien generelt. Men krigen om mælkekvoterne
har i de seneste år fået landmænd i Norditalien til at opgive
traditionelt malkekvæg, og i stedet producere bøffelmælk til
de vidunderlige friske mozzarella-oste. Bøffelmælken indeholder
mere fedt end ko-mælk, og bøffelmozzarellaen giver den klassiske
"Caprese-salat" med friske tomater og mozzarella mere smag. I
Norditalien må mozzarella af bøffelmælk selvfølgelig
ikke smykke sig med DOP-mærket, som er forbeholdt den mozzarella, der prodceres
i de traditionelle afgrænsede områder. For
mange dyr
Bøffelmanden og hans brødre på gården
udenfor Crema i Norditalien håbede også på at sælge kødet
fra bøflerne, men den drøm satte kogalskaben en stopper for.
Han vil ikke i dag fortælle, hvor mange dyr, han har. - For mange
siger han, for han kan ikke få afsat de tyrekalve, hvis kød skulle
have givet ekstra penge i kassen. Bøffelfarmen har overhovedet
ikke har været ramt af BSE, men alligevel har forbrugernes angst også
lammet salget i den niche. Fortrudt Selv
om det er helt tydeligt, at bøffelmanden har det fint med sine dyr, siger
han selv, at han har fortrudt, at han gav op med det normale malkekvæg.
- Mine slægtninge blev ved med køerne. De producerer stadig mere
end deres kvoter tillader, fortæller han, mens han efter hver sætning
bander over politikkerne, der efter hans mening overhovedet ikke vil hjælpe
italiensk landbrug. - Mine slægtninge får selvfølgelig
store bøder for at overskride kvoterne, men hvem har nogensinde betalt
dem? siger han for at forklare, hvorfor det trods mælkekvoter sikkert havde
været mere rentabelt at fortsætte med de almindelige køer.
Renskuret stalddørssalg Inden vi forlader
bøffelgården er vi omkring den lille - renskurede - butik, hvor famlien
sælger den mozzarella-ost, der er resultatet af bøffelmandens og
bøflernes anstrengelser. Vi smager også på bøffel-salami,
og han har ret. Bøffelkød smager faktisk godt.
Men jeg tænker
stadig på det spørgsmål, som jeg af ren høflighed ikke
fik stillet: - Gad vide, om han vasker sig hver aften inden han går
i seng?
-syl |