Bøffelmanden


Søde er de - men desværre for bøffelmanden vil ikke ret mange spise dem trods det smagfulde og magre kød



Bøflerne går i frilandsstalde.

Og de spiser i følge de danske landmænd rigtig godt.

Der blandes bl.a. majs og tomater
i deres foder.

Artikel fra 2001
"Bøffelmanden" på Po-sletten er
bogstaveligt talt plettet af lort.

Bøffellort.
De danske landmænd og deres koner, som jeg er tolk for under besøget, synes, at lugten er lige lovlig gennemtrængende.



- Uf, du rørte endda ved ham, siger en af dem til mig efter besøget, for et knus fortjente han da efter at have vist os rundt!

Men bøffelmanden var faktisk en utroligt rar og dejlig mand - trods lugten og pletterne.

Og det var en fornøjelse at høre ham fortælle begejstret om sine dyr, som han helt tydeligt holdt meget af.

Og lugten og lortet, som dyrene med fornøjelse vælter sig rundt i, bemærker han sikkert slet ikke.

- Orso, kom her, kaldte han, og den enorme tyr kom luntende hen til ham.
Orso betyder bjørn.

På dyrskuet i Cremona, hvor han flere gange har haft sine bøfler med, fortalte de andre bønder, at han om aftenen spillede på guitar, og sang for sine bøfler.

Når dyrskuet lukkede, og de andre masede med at få dyrene op i lastbilerne, kaldte bøffelmanden blot på sine dyr, der roligt luntede op af slidsken og ind i bilen.

- Bøfler er mere som heste end som køer.
De knytter sig til deres mennesker, forklarede han, og det var helt tydeligt, at dyrene satte pris på at konversere med ham.

Ingen kvoter for bøffelmælk

Bøfler i Italien har ellers været synonym med Napoli-området specielt og Syditalien generelt.

Men krigen om mælkekvoterne har i de seneste år fået landmænd i Norditalien til at opgive traditionelt malkekvæg, og i stedet producere bøffelmælk til de vidunderlige friske mozzarella-oste.

Bøffelmælken indeholder mere fedt end ko-mælk, og bøffelmozzarellaen giver den klassiske "Caprese-salat" med friske tomater og mozzarella mere smag.

I Norditalien må mozzarella af bøffelmælk selvfølgelig ikke smykke sig med DOP-mærket, som er forbeholdt den mozzarella, der prodceres i de traditionelle afgrænsede områder.

For mange dyr

Bøffelmanden og hans brødre på gården udenfor Crema i Norditalien håbede også på at sælge kødet fra bøflerne, men den drøm satte kogalskaben en stopper for.

Han vil ikke i dag fortælle, hvor mange dyr, han har.
- For mange siger han, for han kan ikke få afsat de tyrekalve, hvis kød skulle have givet ekstra penge i kassen.

Bøffelfarmen har overhovedet ikke har været ramt af BSE, men alligevel har forbrugernes angst også lammet salget i den niche.

Fortrudt

Selv om det er helt tydeligt, at bøffelmanden har det fint med sine dyr, siger han selv, at han har fortrudt, at han gav op med det normale malkekvæg.

- Mine slægtninge blev ved med køerne. De producerer stadig mere end deres kvoter tillader, fortæller han, mens han efter hver sætning bander over politikkerne, der efter hans mening overhovedet ikke vil hjælpe italiensk landbrug.

- Mine slægtninge får selvfølgelig store bøder for at overskride kvoterne, men hvem har nogensinde betalt dem? siger han for at forklare, hvorfor det trods mælkekvoter sikkert havde været mere rentabelt at fortsætte med de almindelige køer.

Renskuret stalddørssalg

Inden vi forlader bøffelgården er vi omkring den lille - renskurede - butik, hvor famlien sælger den mozzarella-ost, der er resultatet af bøffelmandens og bøflernes anstrengelser.

Vi smager også på bøffel-salami, og han har ret. Bøffelkød smager faktisk godt.

Men jeg tænker stadig på det spørgsmål, som jeg af ren høflighed ikke fik stillet:

- Gad vide, om han vasker sig hver aften inden han går i seng?

-syl