Musik

Januar 2011

Bookmark and Share
Charlottes italienske cd´er
- og læsernes link om dem, jeg ikke har eller ikke vil há på hylden
Marts 2010: Gianna Nannini - ikke blot musik, men også vin, kaffe og cantucci >>
December 2007: Azzurro & Volare - de kendeste italienske sange i udlandet >>

BUON COMPLEANNO LIGA!

Mit idol fyldte i marts 2010 50!
I den anledning udtalte lækre Liga at han nu blot er "anderledes ung" - et ordspil over "diversamente abile" (anderledes bevægelig) som man bruger om mennesker med et fysisk handicap).
Liga:
- Jeg er en 18-årig i en forkert krop...
Lyt til "Buon Compleanno Elvis" på Youtube >>



Januar 2004
For lidt italiensk musik!

Så katagorisk skrev en læser af italy.dk.
OK - her er mit ganske personlige og subjektive udvalg af den italienske musik, der til daglig drejer rundt på cd´en i Via Plana i Milano.
Gamle kælling! Sådan tænker nogle læsere vel, når de ser min yndlingsmusik her ved siden af.
OK - hvem synes du så, der mangler?
Send et navn >>, så kommer det her på læsernes liste!

Links til dem, der
ikke er - og heller aldrig kommer - på hylden


Eros Ramazotti
>> - hans nasale stemme og banale tekster gør mig rent ud sagt dårligt.

Renato Zero >> laver faktisk god musik, men hans latterlige psudo-bøsse fremtoning gør altså bare, at han ikke kommer ind her.


Laura Pausini >> - skrighals


Giorgia >>

- endnu en skrighals


og den ældre dame her

Mina >>
er blandt de italienske kvinder, der ikke får plads i mine CD-hylder.

Mina
har en slags kultstatus i Italien, fordi hun holdt op med at give koncerter, og tog voldsomt på for flere årtier siden.

Af en eller anden grund regnes en ny udgivelse med Mina´s dovne stemme for en national begivenhed i Italien.


Andrea Bocelli >>

Han HAR en flot stemme, men skal det være, så foretrækker jeg faktisk en ægte opera.

Og med avisen Corriere della Sera samlede jeg over 20 cd´ere med Maria Callas for et par år siden, og der er stadig nok at gå igang med.


Litfiba >>, der indtil 1999 havde sangeren Piero Pelú >>


som frontfigur har mange fans - også i min alder!

Pelú er bare så usympatisk arrogant, at jeg altid har undgået gruppen.

Faktisk irriterer det mig ikke så lidt, at Ligabue har indspillet en fredssang - Mai Piú, Aldrig Mere - med Pelú og helligpeteren Jovanotti.

Jeg orker bare ikke mere at lytte til de politisk over-korrekte....

Artiklen er fra januar 2004
(Links t.h. bliver dog jævnligt opdateret, syl)


Ligabue - lækker, lækker, lækker...!


"Liga" - som vi venner kalder ham - er i dag ikke kun musikker, sangskriver og en vulkan på en scene, men har også instrueret flere film - den første var absolut den bedste:



Radio Freccia - en film om vennerne og begyndelsen af 80´erne i den italienske provins omkring en lokalradio, bardisken (Bar Mario?) og en ven, der ryger ned af kærlighed og junk.
I foråret 2004 udkommer hans første roman.

Sangen "Certi Notti" med Marios Bar, der altid er åben,
er et must for 80´er generationen.
Lyt til "Certi Notti" (Bar Mario) på Youtube >>

Gianna Nannini - har været med siden 1976 - enten elsker man hendes hæse stemme eller også finder man hende afskyelig!
"Latin Lover" fra hendes 5. lp i 1982, "I Maschi" (1987) er blot to af hendes mange hit.
WM-fodbold-sangen "Un´estate italiana" - En Italiensk Sommer - fra 1990 med søde Edoardo Bennato - er en del af mit livs soundtrack.
Portræt af Gianna Nannini - 2010 >>



Edoardo Bennato >> - napoletaner af fødsel og hjerte, med et stænk vaskeægte blues i årene - (Abbi Dubbi fra 89 med sangen "Viva la Mamma" er efterhånden overslidt) - mangler aldrig sammen med de andre mere sangskrivere og sangere end musikkere:
Lucio Dalla >>
og Franscesco De Gregori >> , der skriver sange, man risikerer at komme til at græde over.

De Gregori´s "Viva Italia" er et af de bedste portrætter af dette vidunderlige land.
Alle 3 er det, man engang kaldte midaldrende herrer, men de kan alle endnu, og en ny cd fra dem er altid værd at følge.
De kræver desværre, at man er lidt hjemme i det italienske, for at man kan nyde teksternes musik.


Bennato >>

Vasco Rossi >> derimod kræver bare, at man er der, og rocker med, og det gør vi så.

Også han har rundet de 50, men lever stadig "una vita spericolata" ligesom Steve McQueen, selv om han ikke så ofte længere opfordrer folk til åbenlyst at dope sig.

"Blasco" fylder som "Liga" hver gang San Siro >> stadion helt op med sin umættelige rockmusik.

Vasco var et fantastisk lydspor til en surrealistisk nat, hvor jeg sammen med 2 gale dansker og to lige så gale italienere kørt Genova >> rundt og sluttede af med morgenhavbad i Boccadasse.

Fra Genova var afdøde Fabrizio de André >> . Igen en songwriter, hvor ikke engang det italienske er nok - her synges også på dialekter fra Liguria >> og Sardinien - og de er ikke altid nemme at forstå.

De André studerede områdernes traditionelle musiktraditioner, og noget af hans musik er ganske simpelt uforståeligt smukt.

Zucchero >>
er Italiens bluesmand

- In blues we trust, blues will never die, siger sloganét på hans web.

Og så er Zucchero morsom, og har en snert af selvironi, som italienere ellers oftest mangler.

Hans syngende baby-logo
får mig altid til at smile.

Ikke én under 40.

Mens jeg har siddet og skrevet, har jeg hele tiden tænkt på, om der dog ikke er nogle af de yngre italienske sangere og musikkere, som jeg kan lí - og jo, her var én, som jeg faktisk var ret vild med.


Jovanotti - alias Lorenzo Cherubini >> var en trofast ledsager til øret de første år,
jeg var i Italien.

Han kommer nogle gange stadig på cd´en, for hans italienske rap (Serenata Rap - download her >>) og rim var smukt.

Men i de senere år er han som f.eks. Sting blevet ramt af "godheds- og politisk korrekte holdnings og aktiviteter"-syndromet - han er med andre ord blevet kvalmende rigtig, og dem er der ikke længere plads til i cd-tårnene.

Uuups - januar 2009 - nu er Giovanotti også 40 og gift - nå ja, sådan går det jo... :-)


Lorenzo
- du er bare
blevet for hellig...


-syl

Retur
til Kultur <<


Retur til
Rock-Pop_jazz-Blues <<


Artikler

Farlig musik - censur
også i moderne tid >>


Læsernes favoritter

Marco Masini >>


Nek >>


Ivana Spagna >>


Claudio Baglioni >>


Alan Sorrenti >>



Paolo Conte >>


Samuele Bersani >>

Alex Britti >>


Biagio Antonacci >>

Elisa >>

Carmen Consoli >>

Claudio Baglione >>

Irene Grandi >>

Pino Daniele >>

The Pooh >>

Fiorella Mannoia >>

Adriano Celentano >>

Luca Carboni >>

Nomadi >>

Franco Battiato >>

Ron >>

Amadeo Minghi >>

Gigi D´Alessio >>

Anna Oxa >>

Tiziano Ferro >>

Gianluca Grignani >>

Ivano Fossati >>

Matia Bazar >>

Alexia >>

Jalisse >>

Avion Travel >>

Pooh >>



Fan-Sider
Edoardo Bennato - klik multimedia for musikfiler >>

Copyright © 2000-2011. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano