Folkesjælen

2010
Bookmark and Share

40% af italienske bambini fødes ved kejsersnit

En række tragiske dødsfald i Italien har sat gang i debatten af de mange kejsersnit.

Den 26. august kom to læger på et hospital i Messina fysisk op at slås om, hvorvidt en kvinde skulle have kejsersnit eller ej.
Konsekvensen blev at barnets liv kom i fare og at kvinden efter fødslen fik fjerne sin livmoder.

Den 11. september dør barnet og moderen ender i koma efter et kejsersnit i Padova efter at kvinden måtte foretage en anstrengende rejse mellem to hospitaler i egen bil og uden assistance.

Den 8. september døde en 32-årig kvinde fra Matera efter en dramatisk tvillingefødsel ved kejsersnit.




Artikel fra september 2010

I 1980 kom 11% af de elskede italienske bambini til verden ved kjesersnit.
I 2008 var tallet oppe på 38%, og tendensen er stadig stigende.

Der er stor regional forskel på antallet af kejsersnit.
I det nordøstlige Italien i provinsen Trento og i regionen Friuli-Venezia Giulia er tallet nede på 23%, mens 62% af alle fødsler i regionen Campania er kejsersnit.

Til sammenligning blev der i 2008 i Portugal født 33% ved kejsersnit, mens tallet for Holland var 15%.



Business eller behagelighed

Der er stor debat i Italien om de mange antal kejsersnit.


Maddelena Loy skrev den 31. august i år en artikel i avisen "L´Unitá" >>, hvor hun anklagede sundhedssystemet for at spekulere i kejsersnit.
- Private sygesikringer betaler kejsersnit med 2000 euro mere end en naturlig fødsel, skrev hun blandt andet.

Også læger og andet sundhedspersonale stod for skud i artiklen:

- Et kejsersnit tager en halv time, en naturlig fødsel også op til 24 timer, skriver Loy, der mere en antyder at læger og andet personale derfor er tilbøjelige til at foretrække et planlagt kejsersnit mandag formiddag fremfor at blive vækket om natten, når en kvinde får veer.

For mange snit og for små fødeafdelinger

Den italienske sundhedsminister Ferruccio Fazio udtalte i en interview i ugebladet "Gente" den 20. september, at der er alt for mange kejsersnit på de italienske fødeafdelinger:

- Problemet med de mange kejsersnit skyldes dels et defensivt valg fra mange lægers side. De foretrækker kejsersnit fremfor de risici der er ved en naturlig fødsel, siger Fazio, der også mener at små fødeafdelinger med færre end 500 fødsler om året er for hurtige til at gribe til kniven.

Deudover "bestiller" flere og flere italienske gravide kejsersnit i den tro, at det der nemmere.

-syl

Retur til
Folkesjælen <<

Retur til
Børn >>


Fødselstal Italien <<
Hjemmegående
får færre børn

 


Copyright © 2000 - 2014. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>